Kort Fremstilling af Planerne til de nye Vand- og Gasværker for Kjöbenhavn og Forstæderne

tilstrækkeligt hbie og stærke Dæmninger paa den Maade, som strax.nærmere ska] blive omtalt. Vandtilledningen til Damhuussoen fra dennes Opland, som udgjor henimod en Qvadratmiil, skeer fortiden igjennem nogle storre Vandlob, hvorimellem Har restrupaaen er et af de Betydeligste, og hvortil flere mindre Vandlob have Aflob, navnlig fra Nordsiden. Forenet med Clausdalsaaen i Nærheden af Islehuus lober Vandet under Islebro igjennem et naturligt Vandlob ned til Slotsherrensbro, hvorfra Aalobet til Damhuussoen, 17 Fod bredt i Bunden, er ind- dæmmet af Vandvæsenet i 1849 i Forbindelse med selve Damhuussoen. Det er langs Harrestrupaaen og de til denne Aa liSbende mindre Vandlob, at de artesiske Kilder ere borede paa de Steder, hvor det efter Terrainets Hoidebeliggenhed og de alt borede Kilders Vandreisning var at formode, at de bedste Resul- tater vilde erholdes, og disse Kilder med Undtagelse af Nr. 5, hvis Vandreisning som sagt ikke naaer Jordoverfladen, ere paa vedfoiede Plan 1. betegnede ved Nummerne I til 9 efter den Orden, hvori de ere paabegyndte. Kildevandet indledes til Damhuussoens sydlige Deel igjennem særskilte Vandlob af 3 Fods Brede i Runden paa den paa Kortet viste Maade, og Kildevandslobene omgives med Dæmninger, udenom hvilke Markvandet ledes i tvende storre Markvandslob. Kildevandslobene befries fuldkomment fra Torv o. s. v. og udfores med Blaaleer, hvor saadant er fornødent, samt belægges i Bunden med et 2 å 3 Tommer tykt Sandlag. Fra Islebroen fortsættes Kildevandslobet langs den ostlige Side af den nærværende Slotsherrens Aa til Damhuussoens sydlige Deel, og Kildevandet vil altsaa tilflyde denne Deel af Soen i en fortløbende Strom. Markvandslobene forenes ved Islebro, og fores derfra igjennem det nærværende Vandlob paa Vest-