Kort Fremstilling af Planerne til de nye Vand- og Gasværker for Kjöbenhavn og Forstæderne

22 paaskruet Plade. Ophedningen af Retorterne foregaaer fra et Ildsted, som befinder sig umiddelbart under Retortovnen, hvori Flammen ledes saaledes omkring, at Retorternes Op- hedning bliver eensformig. Gulvet i Retorthuset gjores af solide Jernplader, som lægges i en Hoide af 9 Fod over Kjældergulvet paa Jernbjelker, og det er fra dette Jerngulv, at Indfyringen under Retorten foregaaer. Paalangs imellem de to Sæl af Retortbænke anbringes en fælleds Rogcanal. som forer ud til en i Gaarden staaende 120 Fod hoi Skorsteen. Naar Retorterne ere saaledes ophedede, at de have den passende Glødning, da borttages Endepladen, og 180 å 200 Pd. Kul fores ind i Retorten ved Hjelp af en lang Skuffe, og udbredes jevnt paa den flade Retortbund, hvorefter Endepladen paaskrues, for at forhindre Gassen fra at træde ud i Retort- huset Havde den atmosphæriske Luft fri Adgang til Retorterne, da vilde Gassen strax forbrænde, men da Endeskruen paa- skrues lufttæt, saa baner Gassen sig Vei igjennem et paa Re- torten lodret staaende og foroven boiet Ror, som dypper ned omtrent til Bunden af det næsten horizontale, saakaldte hy- drauliske Hovedror, som ligger igjennem hele Bygningen oven- over Retortbænkene, og er halvt fyldt af Tjære og Vand. For ethvert af de to Sæt af Retortovne findes et saadant hydraulisk Hovedror, som har et hoist ubetydeligt Fald imod den ene Ende, hvor det staaer i Forbindelse med et nedad- gaaende Ror, der modtager den Tjære og Fugtighed, som samler sig i det hydrauliske Hovedror, og afleder det til Tjære- beholderen i Gaarden. Foruden den tunge Kulbrinte, som giver det bedste Lys, udvikles nemlig en stor Mængde andre Stoffer ved SteenkuIIenes torre Destillation, saasom let Kulbrinte, Brint, Tjære og Vanddampe, Svovlbrint, Kulsyre. Amoniak o. s. v. Af disse Stoffer leder man den lette Kulbrint og Brinten. som begge ere brændbare, omendskjondt kun lidt