Nordiske Villaer Og Hjem
Afbildninger Af Nordiske Arkitekters Og Andre Kunstneres Arbejder, Eksteriører, Interirører, Grundrids Og Planer

hinanden saa tæt i Hælene, at det kan være vanskeligt at drage en skarp Grænse imellem dem, har her været noget længe om at mødes. Galt har det været andre Steder, men næppe nogetsteds værre end her. Hvad vilde vel de Mestre, der har skabt Antikens og den ita- lienske Renaissances herlige Villaer, maaske nogle af de skønneste Bygningsværker, der findes, sige til det meste af, hvad der gaar og gælder for Villaer her paa Bjærget. Indkørsel til selve Ordet Villa har faaet en daarlig og kedelig Klang, og det er kun modstræbende og i Mangel af bedres Havelse, at jeg har sat det paa Titelbladet. Selv hvor der gjordes j mulig meget velmente arkitektoniske Tilløb, er Resultatet ofte ble- vet højst utilfreds- ^ stillende. Man synes at glemme, at Taarne og Spir og takkede Gavle er ret fornem- me og fordringsfulde Foreteelser, udmærkede paa rette Tid og Sted, men med en ubehagelig Tilbøje- lighed til at virke parodisk under de Kaar, der ofte bydes dem paa en almindelig borgerlig dansk Villa. Beundrere af den rige Sandstens- Ornamentik, der virker saa festligt paa Chri- stian den Fjerdes Slotte og andre monumen- tale Bygninger, gør sig selv og den en daarlig Tjeneste ved i pauver Cement-Imitation at benytte dem som Pryd paa deres smaa, mo- derne Huse. Saa var dog Svejtser-Villaerne, der grasserede stærkt en Aarrække, mere harm- løse : med nogle gamle Træer som Staffage dannede de ofte et hyggeligt og hjemligt Bil- lede, de noget ferske gule Mursten og det fade Skifertag tiltrods. Deres Saga er imid- lertid ude. Der kom saa en italiensk Luftning med enkelte sære Pust fra os endnu mere fremmede Egne. Da hændte det samme i Danmark, som nogle Aartier tidligere var hændt i England, da Norman Shaw, denne hæderkronede Ne- stor blandt engelske Bygmestre, træt af de klassiske Villaer, græske som romerske, der var og blev fremmede Fugle paa den engelske Jord, søgte tilbage til svundne Aarhundreders hjemlige Arkitektur, og i de stærke og ma- leriske Bygninger fra Dronning Elisabeths Tid fandt de rette og naturlige Forbilleder for vore Dages engelske Villabygning. De fortrinlige Resultater af denne Tillempning af den gamle en- gelske Stil, med sine kraf- tige, dekorative Skorste- ne, de ikke for store og ikke for lavt siddende Vinduer og den hyp- pige Anvendelse af Bindingsværk,navn- lig i den øvre Etage, kender vi alle. Som sagt, noget lig- nende skete en lyk- kelig Dag i Danmark, da danske Arkitekter op- dagede, at ogsaa vi engang havde ejet en fin og ejen- dommelig Villa - Bygnings- kunst, og saa, at der ingen An- Frydeniund“. ledning var til fremtidigt at hente Impulser udefra, hverken fra italienske eller svejtsiske, end sige tyrkiske eller mauriske Motiver. De danske Arkitekter gik ikke saa langt tilbage i Tiden som deres engelske Brø- dre, ikke længere end til omkring Midten af det 18de Aarhundrede og de følgende Aartier. Da byggedes der i Danmark Villaer, der i deres stilfærdige Fornemhed og enkle Skønhed virkelig fortjente dette oprindeligt saa festlige Navn, og som desuden havde et umiskende- ligt dansk Præg, det smukke, hvide, sjældnere røde Hus, med sit høje Tag af oftest sorte glasserede Teglsten. Naar man ser disse skønne gamle Huse, hvoraf de fleste her gengivne ligger i Køben-