Nordiske Villaer Og Hjem
Afbildninger Af Nordiske Arkitekters Og Andre Kunstneres Arbejder, Eksteriører, Interirører, Grundrids Og Planer

havns umiddelbare Nærhed, fyldes Sindet med Undren over den Ligegyldighed, hvormed dan- ske Arkitekter gennem mere end et Hundred- aar er gaaede dem forbi. Og dog er der over dem er en egen poetisk og hjemlig Stemning, en lutret, fordringsløs Stilfuldhed, et pregnant Udtryk for det saa ofte for- „Valbygaard“. haanede attende Aar- hundredes Kultur. Ogsaa deres Ud- styrelse, Indret- ning og Byggesæt er i de fleste Til- fælde efterlignelses- værdig; man mærke sig saaledes den stands- mæssig rummelige Forstue i det gamle „Rolighed“, den rige, velbevarede Stuk- katur-Dekoration paa Væggene i Havestuen, og Resterne af de sorte og hvide Marmor- fliser i Kælderen og andetsteds — eller de massive Skillerum og Gibserens fortrinlige Arbejde paa Loftet af den ottekantede Spise- stue i Rentier Heegaards Villa i Allégade. Og hvor mangen moderne dansk Villa kan maale sig med „Frydenlund“, en sand lille arkitek- tonisk Perle. Jeg véd meget vel, at Tidens Patina har lagt sin Charme over disse gamle Huse — en Charme, der for enkeltes Ved-i kommende yderligere I forøges ved deres histo- riske Traditioner — men selv om de var byggede i Gaar, vilde deres Skøn hed sikkerlig have fængslet os. Hus paa Bornholm. Det blev altsaa forbeholdt vore Dages Byg- mestre at knytte den bristede Traad og ved Foryngelsen i dansk Villabygning at hævde det altid berettigede i Kunstens Kontinuitet. Det er først og fremmest Arkitekterne Clemmen- sen og Plessner, der har været Banebrydere i denne Renaissance, og som derved har sonet meget af, hvad saa mange andre har syndet. Der er nu en hel Række af talentfulde dan- ske Arkitekter, der fører de gode gamle Tra- ditioner videreø vel at mærke med fuld Hæv- delse af deres kunstneriske Personlighed. Og i Bygningskunsten, som i anden Kunst, skul- de man jo gerne mærke saavel Kunstnerens Hjærtelagsom hans Haandelag, og hvor gør man f. Eks. ikke dette i Arkitekt Clemmensens eget Hus. Det er ikke nok, at et Hus i og for sig er aka- demisk uangribeligt. Det er netop en vis stringent Tørhed, der er den væsenligste Indvendingmod en ret bestemt afgrænset Retning indenfor nyere dansk Villa-Arkitektur, en Fase, der dog nu nærmest maa betragtes som afsluttet, thi sammen med Ro og Enkelthed kommer en vis Bredde lykkeligvis mere og mere til sin Ret. Sammen hermed gaar, navnlig hos vore yngre Arkitekter, Forstaaelsen af og Bestræ- belsen for at lade et Hus og dets Omgivel- ser danne et harmonisk og samlet Hele, saa at Bygningen ligger ikke alene na- turligt, men næsten naturnød- > ,vendigt netop hvor den lig- ger, et godt dansk Hus, 1hverken for stort eller for lille, hverken for fordringsfuldt eller alt- for beskedent for sin des- værre ikke altid lige gode danske Ramme. — I denne Forbindelse er det imidlertid ikke nok at tænke paa sig selv; en Villa har i Reglen Naboer, og Naboer, ogsaa rent æstetisk set, kan som bekendt være mer eller mindre behagelige. At det sidste altfor ofte er Tilfæl- det, klages der bittert over, andetsteds som her; en Vandring gennem det dyreste og følgelig det mest fashionable af vore nye Villakvarterer vil tilfulde bevise disse Kla- — 7 —