Nordiske Villaer Og Hjem
Afbildninger Af Nordiske Arkitekters Og Andre Kunstneres Arbejder, Eksteriører, Interirører, Grundrids Og Planer

gers Berettigelse for Københavns Vedkom- mende. Ikke alene den gamle danske Villa, ogsaa det jævnere gamle danske Hus er ifærd med at komme til sin gode Ret. Er det saaledes ikke et Tidernes Tegn, at der blandt Bidra- gene i denne Bog fra begge Akade- miets Professorer i Arkitektur findes et godt straatækt Hus, et veritabelt Bondehus dog ikke bygget af eller for Bønder. Men hvilket andet Hus vilde som disse for- træffelige Huse, der staar saa stødt paa Rentier Heegaards Villa. den danske Mark, voksede ud af og sammen med den hjemlige Jord, have fundet sig til- rette paa den dem beskaarne Plads. Det siger sig selv, at Villaen, bygget for Enkeltmands Behov og uden hæmmende Rentabilitets-Hensyn, i næsten enhver Hen- seende byder Bygmesteren Muligheder, som et Trappehus aldrig vil kunne. Det forekom- mer mig imidlertid, at ikke faa Arkitekter i en altfor ringe Grad for- staar at værdsætte den- ne ubetalelige Fordel. Hvor mange Villaer er ikke blot en almindelig, saa og saa mange Væ- relsers Lejlighed: de samme regelmæssige, firkantede, jævnt kede- „Rolighed“. lige Stuer, den samme Overflod af jævnt ke- delige ligestore Vinduer, anbragt i Række og Geled som en Sektion Rekruter, Gulvene overalt i samme Plan osv. Som et ypperligt Eksempel paa, hvad der kan opnaaes netop ved ikke simpelthen at omplante Etage-Lej- ligheden i Villaen, finder jeg mig ige" fristet til at nævne Arkitekt Clemmensens eget Hus; her er netop de Muligheder, Enehuset rum- mer, udnyttede i næsten enhver Retning in- denfor en hjemlig og forholdsvis beskeden Ramme, men med ganske fortræffelige Re- sultater. Flere af vore Arkitekter, saaledes Carl Brummer, Thorvald Jørgensen og Magdahl-Niel- sen, har i de senere Aar i enkelte af de- res Villaer lagt Spi- sestuen i Kælderen — en Ordning, der ikke alene gør Hu- set større, men som næsten af sig selv skaber hyggelige og sjældne Partier. Som alt andet er Villaen underkastet Evo- lutionens uomgængelige Lov, og den synes nu mere og mere at blive til et fuldbaarent, selvstændigt Hele. Opholdsrummene bliver færre og større; navnlig i England vil man nu i mange nyere Villaer finde, at det store „livingroom“ spiller en meget fremtrædende Rolle. Selve Bygningsmaterialet, Sten, Træ, Jern etc., kommer mere til sin Ret; i Dan- mark de røde Mursten, Graniten, den hvide Kalk, der alle har Aar- hundreders, en Tidlang forglemt Hævd. Man har lært at vurdere den naturlige, ubrudte Fla- des Skønhed i Mur, Væg og Loft; man har paany opdaget Trappens arkitektoniske Værdi og det Præg, en god Forstue sætter paa hele Huset. Ligesom for Fladen, Murfladen, er der og- saa i Husets Indre oprundet en ny Æra for Farven, den enkelte Farve, Farvefladen, i Kraft af dens egen dekorative Værdi, uden — 8 --