Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

fordi han er saa kyndig deri, tager han sig en Gang imellem den Frihed at forsynde sig derimod. Han ynder overhovedet at tage sig Friheder, og han er ikke altid fri for at ko- kettere lidt med sit Ry for (og sin Ret til) at være anderledes end alle andre. Han kan nok lide at male noget, hvorom Folk ikke véd, om det er Spøg eller Alvor. Han har stundom nærmet sig Parodien og har i hvert Fald i ét Billed („Der var en Gang“ . ..) haft sin aabenbare Lyst af Travestien. Han følger i ét og alt sit eget underlige Hoved, hvis Underlighed kan udarte til Urimelighed, men aldrig til Taabelighed. Han følger ogsaa sin egen underlige Skønhedssans. Hans Øje har i lige Grad sin Moro af Ting af den mest modsatte Natur. Han har svælget i at male Blomster; men han har ogsaa svælget i at male Bylder („Job“). Man kan vistnok sige, at det er hans Svælger-Natur, der er hans Kunsts egentligste Hemlighed. Umaadehold- enhed danner Grundtrækket i den som Helhed og gaar gennem alle Dele af den. Han svælger i yppige Legemer, i yppige Linjer, i yppige Lysvirkninger, i yppige Farver. Deraf dog kun det udadtil yppige i hans Kunst. Dens indre Yppighed, dens Pathos, navnlig saaledes som den lægger sig for Dagen i hans Leonora Christina-Billeder, beror paa, at han ikke mindre er en Svælger med sit Hjærte, end han er det med sit Øje og sine Sanser. Kommer nu hertil, at han er saa heldig formelig at kunne fraadse i Arbejds- kraft og Energi, saa forstaar man, hvorfor der fra hans Billeder, naar de er bedst og stærkest, slaar En i Møde en i dansk Kunst ellers ukendt hed og dampende Aande. Den kommer fra et spilkogende Menneske. Langt lettere end at finde en, der tempe- raturmæssigt er hans Slægtning, er det at finde mange, som i saa Henseende er ham modsatte. Man kan nævne JERNDORFF, der ogsaa for saa vidt er en Modsætning til Zahrtmann, som han hverken har haft det Mod eller den Medgang, der hører til, for blot at male, hvad man lyster. Navnlig i de senere Aar er jo Jerndorff bleven en af dem, det offentlige helst beskæftiger, og hans Beskæftigelse med bestilte Portræter har beklageligt ensidigt lagt Beslag paa en enkelt af hans mange Ævner og hindret de andre i Virksomhed. Stiller man ham op som Zahrtmanns Mod- sætning i Henseende til Temperatur, saa er det dog ikke for dermed at sige, at hans Kunst skulde mangle Temperament. Den har blot et ganske andet Temperament, ét, der er lige saa behersket nænsomt, som Zahrt- manns er ubehersket voldsomt. Nænsomhed- en i hans blide Sind udstrækker sig til at omfatte hvadsomhelst, der end betros hans kærlige Haand. Noget fromt og resigneret i hans Væsen gør ham Pligten til Lyst, og der lyder fra hans fuldendt redelige, nøgternt sanddru og næsten enestaaende grundige Por- træter aldrig saa meget som blot et Suk fra den Sværmer, som man stundom aner i hans stemningsmættede Landskaber, men hvorom man ellers kunde være rent uvidende, hvis man ikke kendte hans Tegninger. Det er først i „Troldtøj“, i Illustrationerne til Fru Ingelil og hendes Døtre, i Tegningerne til Svend Grundtvigs Folkeæventyr, man lærer Jern- dorff at kende som den Kunstner, hvis Be- gavelse med Sværmeri og Fantasi, for ikke at tale om hans levende dekorative Sans, gør hans overvejende Beskæftigelse med Portrætmaleriet beklagelig. Rigtignok viser de bibelske Billeder, han Tid efter anden har malet, at han under Arbejdet i større Maalestok sætter det meste til af Friskheden og Ynden i sine Udkast. Men med Savn maa man tænke paa, hvad denne Kunstner efter al Sandsynlighed endnu gemmer af Indfald, som let lod sig fæstne til Papiret. I hans Illustrationer er der Tegn — f. Ex. de mørke- ræde blandt hans Syner —, som tyder paa et ægte og uforgængeligt Barnesind, hvori hans barnlig-barokke Fantasiskikkelser næppe har ophørt at yngle. Hvor stræbende og dygtig Jerndorff end er ogsaa som Kolorist, saa hører han dog ikke til de meget maleriske. Alligevel er han som Tekniker en hel Del mere moderne end dem, der — som de dygtige Malerinder RAVN HANSEN og PAULINE THOMSEN eller den retsindige BREDSDORFF og den fintseende og noble KABELL — mere di- rekte har vedligeholdt Forbindelsen med de gamle danske Malere. De ejer nogle af disses sædvanligste Egenskaber: Elskværdigheden i Opfattelsen, Ømheden for det milde, Util- bøjeligheden for det ramme, den kærligheds- 9* 99