Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

letbevægede Naturs sidste, men i hvilken hans Psykologi efter al Sandsynlighed dog har aabenbaret sig i alt væsentligt. Af den subjektive Varme, der gennem- strømmer Carl Thomsens Fortællinger og endnu mere Irmingers og vækker Deltagelse for det, de fortæller, er der hverken meget i de rørende eller i de humoristiske Billeder af FRANTS og ERIK HENNINGSEN. Havde de to Brødre været Litterater og ikke Mal- ere, var de sikkert bievne et Par meget dyg- tige Journalister. Som saadanne virker de mellem de mange udmærkede Prosaforfattere og de færre Poeter blandt vore Malere. Deres Rolle i vor Kunst har været den at besørge en Slags malerisk Reportage, navnlig fra Hovedstaden, og de har gjort det med et Snille, som var stort, og et Talent, der ingen- lunde var ringe. Man gør saa meget lettere det Tankeexperiment at tænke sig dem med Pennen i Stedet for med Penslen i Haanden, som de begge har tegnet meget med Pennen og forresten ogsaa tegnet mere, end de har malet, med Penslen. Vel har ikke deres Produktion — navnlig ikke Erik Henning- sens — helt været blottet for saadanne Bil- leder, der stillede maleriske Fordringer og ogsaa havde nogen malerisk Værd. Men gen- nemgaaende og overvejende har dog deres Kunst været en Illustrationskunst, selv naar den optraadte med Krav paa at vurderes som Malerkunst. Det samme gælder mellem de ældre TORNØE, mellem de yngre WEN- TORFF og KNUD LARSEN. Den sidste har dog som Maler mere Farve-Kultur end de andre, ligesom han ogsaa som Illustrator i Modsætning til Carl Thomsen, Frants og Erik Henningsen, ejer Sans for dekorativ Stil. I en anden, rent satirisk Aand og udeluk- kende i en fordringsløs Illustrationsform er Livet i Hovedstaden behandlet af de vittige Tegnere ALFR. SCHMIDT og THIES, noget tidligere ogsaa af TEGNER, hvilken sidste jo imidlertid som Holbergs ypperlige Illu- strator og ogsaa som ornamental Tegner for- længst har forladt Genren og hævet sig til at være en af vore mest verdensdannede og forfinede Kunstnere. Hverken Arbejds- eller Paradelivet paa Københavns Gader har ellers fristet vore nyere Malere synderligt. Heller ikke Københavnerlivet inden Døre, paa offent- lige Steder, i Theater- eller Koncertsalen har fundet nogen Skildrer af Betydning. Det samme er Tilfældet med Familjelivet i Hoved- staden, hvorfra vor Malerkunst i tidligere Tider jævnligt forsynede sig med ypperlige Motiver til figurrige Billeder. I Stedet for saadanne ser man nu hyppigt Interiører med en enkelt Figur (endnu hyppigere maaske helt uden Figurer), der mere males for det maleriskes end for det menneskeliges Skyld, og som hører til de mest talende Vidnes- byrd om Tidens typiske Udsondring af det maleriske som en særlig og væsentlig Side af Malerkunsten. Medens Viggo Johansen som Interiør-Maler har forenet Interessen for det menneskelige med Interessen for det maler- iske og har malet Billederne fra sit Hjem saaledes, som dette Tid efter anden har form- et sig efter det Liv, der er blevet levet i det, aabner de yngre os jævnlig Indblik i Interiør- er, hvis enkle, gærne gammelmodiske („Em- pire“-) Udstyr af Møbler gør et mere figur- erende, mindre hjemmevant Indtryk end til- svarende Ting i Johansens Billeder. At dømme efter de Interiører, de maler, indretter de yngre Malere sig mere med deres Kunst end med deres Liv for Øje. Saadanne Interiører er malede af ACHEN, der iøvrigt paa andre Omraader, Landskabsmaleriets og Portræt- maleriets, har frembragt solide og dygtige Arbejder uden dog endnu at have fundet en egen og ejendommelig Form. Fremdeles af ILSTED, der fører en lidt spinkel og ube- tydelig Pensel, men har megen Finhed i sin Farve og let ved at efterligne Stemninger, som Hammershøi først har anslaaet. End- videre af CHR. CLAUSEN og af HOLSØE, hvis tungt delikate Pensel er en af de taal- modigste i vor Kunst, maaske den allermest nøjeregnende med Gengivelsen af Stueluft- ens maleriske Finesser, men uden den Gra- cie i Foredraget, der udmærker en anden af vore mest forfinede Malere, KARL JENSEN. Denne har malet enkelte Landskaber af høj malerisk Rang; men mest har han gjort sig fortjent som den eneste herhjemme, der — modsat Arkitekter som Heinr. Hansen og andre — har dyrket Arkitekturmaleriet rent malerisk. Han danner, om man vil, som de ikke-konstruerede, men ægte-historiske In- teriørers Maler en Slags Modsætning til de 101