Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

dybe Skildringer af det nøgne kvindelige Legeme — om Henner eller dennes Mester, Rembrandt, hvilken sidste fremfor nogen har bevaret Magten over Paulsens Sind. Virtuos- mæssigt raader Paulsen over et under- fuldt Instrument af Farver, hvis Tone, ikke ulig Rembrandts, klinger klagende i Dybden, og som ogsaa deri ligner Rembrandts, at dets Tone i Diskanten slaar ud med noget af en Fængselsbefriets Jubel over Lyset. Paa dette dramatiske Forhold mellem Lys og Skygge beror de dramatiske Virkninger i Paulsens Kunst. Naar han har søgt dramatiske Virk- ninger af mere haandgribelig Art, er det enten kun lykkedes ham halvt („Eremiten“, „Adam og Eva“, „Kain“) eller mislykket totalt („Den hellige Cecilie“). Det er kommet ham til Gavn som Interiør- skildrer, som Skildrer af Kampen mellem Dagslyset eller Lyset fra en Lampe mod Mørket, at han har haft denne særlige mal- eriske Sans for Iagttagelsen af det dramatiske Forhold mellem Lys og Skygge. Beskedne og banale Motiver (som han aldrig har skyet) har han dermed givet en stor malerisk Inter- esse. Der knytter sig ogsaa en saadan til de allerfleste af hans Portræter. I enkelte af disse har det malerisk-musikalske Element i ham taget Magten over ham i højere Grad end heldigt for Karakteristikons Fasthed; langt mere mærkeligt er det dog, at han i andre af sine Portræter (f. Ex. Dobbeltbilled- et af Brygger Jacobsen og Hustru) har vidst at arbejde næsten uforstyrret af „Musiken“ i sit Indre, og at han da har ævnet at forene sine maleriske Fortrin med en overordentlig Træfsikkerhed og Fasthed i Karakteristiken. Men hvor smukt det end kan klæde denne Smægter og Sværmer at samle en Energi, man kunde tro hans bløde Natur nægtet, om Opgaver, der mere eller mindre lægger Baand paa Stemningssiden af hans Væsen, saa klæder det ham dog endnu bedre at ses henfalden i Smægten og Sværmen, og her- for er kun hans Landskabskunst et fuldkom- ment frit Udtryk. De er, hans Landskabsbilleder, næsten udelukkende maleriske af Form. Der kan være et enkelt, f. Ex. „De to Ege“, der syn- es valgt af Hensyn til et virkningsfuldt Motiv. Men ellers er de gennemgaaende blottede for Komposition og dekorativ Linjevirkning. Der kan være et Landskab, hvis Fysiognomi synes jydsk i Modsætning til ét, der synes sjællandsk. Men denne Kunstner, der som Portrætmaler har vist saa skarpt og klart et Blik for det individuelle, interesserer sig som Landskabsmaler overvejende ofte for det generelle. Allermest interesserer han sig for de Tider paa Døgnet, hvor det individuelle i Naturen opløses og gaar op i de Enheder, som Menneskene har givet Navn af Stem- ninger. Af Skumringen, Aftenen, endog af Natten maler han Erindringsbilleder, næsten helt uden Form, næsten helt i Farve. De Ting, der beskæftiger ham som Land- skabsmaler, er hverken mange eller store, — højst en lille Landsby, hvis straatækte hvide Huse er klinede op ad en Bakke, paa hvis Kam der knejser en Mølle, hyppigere blot en enlig Hytte paa en Mark, et Skov- løberhus gemt bag Træer, det indre eller ydre af en Bondegaard. Han holder gærne til, hvor der er menneskelige Boliger i Nær- heden. De idylliske Stemninger, han fortrins- vis søger, forhøjes ved saadan en Stump Hus, fra hvis Vinduer der om Aftenen skinner Lys ud i Mørket. Bedre end Skildringen af det ensomme Hav, der om Natten vælter sig i Søvnløshed under tunge, truende Sky- Marer, lykkes ham Skildringen af det blanke Sund med de tændte Skibslanterner paa den lyse Aftenhimmels Baggrund. Der er sjæld- ent andre høje maleriske Effekter i hans Aftenlandskaber end et saadant Par Lantern- er, et oplyst Vindu, en skinnende hvid Mur, en blinkende Vandpyt, en enkelt funklende Stjærne. Det er navnlig saadanne Billeder, der minder om I. P. Jacobsens Digte. Naar det i et af disse hedder: „Alle de voksende Skygger — har vævet sig sammen til en. — Ensom paa Himmelen lyser — en Stjærne saa straalende ren,“ saa har man i disse Linjer eller f. Ex. i de første Strofer af Digt- et „Landskab“ en bedre Tekst til Paulsens malede Nokturner, end nogen ikke-Digter formaar at skrive. Andre har paa anden Maade skildret os den danske Sommeraftens og Sommernats Poesi. Blandt de gamle frem- for alle Sonne, blandt de yngre navnlig N. V. DORPH, i hvis poetiske Skildringer af de lyse Aftener og Nætter Virkningen, i 103