Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

især er Fortryllelsen ved Sonnes herlige Sgrafitto-Billeder udvendig paa Thorvaldsens Museum. Samtidig med denne sin første store Sværmer og Stemmer fik vor Malerkunst i DALSGAARD sin første store Psykolog og dramatiske Fortæller, der tilmed var en virke- lig Maler. I Modsætning til Sonne, der havde sit Kunstnerlivs bedste Øjeblikke under aaben Himmel, søgte Dalsgaard helst indendørs hos de Mennesker, det blev hans Livs Opgave at skildre. Han tilhørte en Tid, da National- dragterne endnu levede og Hovedstaden endnu ikke havde røvet de landlige Stuer deres ejendommelige Udstyr. Han havde stor Interesse for dette, en levende Sans for saa- danne Ting som de brogetmalede Paneler og Skabe, de stivryggede Træbænke, de born- holmske Slagure, de højbenede Bilægger- ovne, Tallerkenrækkerne, de sølvknappede Frakker, de blomstrede Kjoler og de broder- ede Huer. Han indsamlede sligt møjsomme- ligt til sine Billeder; men ikke for at stille det frem som Kuriosa i dem. Vel oversaa han langt fra, at disse Ting malerisk var hans Opmærksomhed værd; thi han har malet nogle af de skønneste Interiører i vor interiørrige Kunst; men af den stilfærdige Maade, paa hvilken de virker i hans Billeder, kan man se, at de intet har røvet af hans Opmærksomhed fra det egentlig menneske- lige. Fortællingen derom trænger sig i Dals- gaards Billeder stærkt, stundom næsten skærende, i Forgrunden for Beskueren. Det var mest tragisk, det, han som yngre fortalte, og han var for den Tid, han til- hørte, og som i saa Henseende var langt mindre hærdet end vor, en næsten altfor hensynsløs sanddru Fortæller. Det var Alvor med Sorgen i hans Billeder, bitter Alvor, og slig var ikke set forinden i vor Maler- kunst, endsige fremstillet i et Klædebon og i Omgivelser, hvori man ikke var belavet paa at finde andet end den landlige Idyl. Men den bondefødte Dalsgaard vidste, at Livet lige saa lidt er lutter Lys paa Landet, som det er i Byen. Han lod Vermehren om Fremstillingen af Stillelivet, han lod Exner om Fremstillingen af Søndagslivet; selv fore- trak han at skildre de Stormvejrsdage i Livet, der gaar de stærke til Marv og Ben og faar de svage til at segne eller sygne. Hans dybt seende Øje — en Psykologs og noget af en Pathologs — trængte til at se til Bunds i dybe menneskelige Konflikter. Det trængte ind i de Staklers Sjæle, som Nøden driver ud af Hjemmet („Udpantningen“), og i deres, for hvis Tro og Troskyldighed der lægges Snarer („Mormonerne“)- Naar der fattedes ham andre Konflikter til Studium, var der altid Kærlighedens, og derom — baade om Kærligheden mellem Forældre og Børn og om den mellem Mand og Kvinde — har Dalsgaards Billeder sagt os bedsk Besked. Det er den, hvorom handler den gamle Kones Sorg over Meddelelsen om den saarede Søn, og Snedkeren, der bringer Kisten til det døde Barn. Om Kærlighed Mand og Kvinde imellem handler f. Ex. „Pigens Forældre nægte deres Samtykke“, „Afskeden“ og mange andre. Om Kærlighed ud over Døden hand- ler Billedet af de tvende Kvinder, Moder og Datter, der aflægger Landsbysnedkeren et Besøg for at se det bestilte Gravkors, samt „En Pige, der pynter en Grav“. I de fleste af disse Billeder har Kærligheden Graad og Græmsel i Følge, hvadenten det er haard- hjærtede Forældre eller den grusomme Død, der skiller de Elskende. Men Taarerne flyder ikke i Dalsgaards Billeder; de lindrer kun i de Sørgendes Øjne. Sorgen sønderriver ikke Skikkelserne; den fortærer dem ind- vendig. Kun en sjælden Gang synker i skuffet Elskovs Kvide en af de unge Piger sammen, men saa er der altid en Moders Haand, der blidt kan klappe hendes Haar, eller en Moders Skulder, mod hvilken hun kan læne sit Hoved. Senere blev det mere milde, blide og har- moniske Strænge, Dalsgaard anslog i Billeder med erotiske Motiver. Han skildrede da den unge Piges Længsel og Forventning, naar hun venter sin Brudgom, eller læser et Brev fra sin Frier, eller skriver hans Navn paa en Rude, og i Stemningen i saadanne Billeder af unge Kvinder, der er ene med deres op- fyldte Hjærte og dets Hemmelighed, var der stundom en Sødme som i et lyrisk Digt af Christian Winther. Men de maalte sig ikke malerisk med de bedskere Billeder fra hans Manddomsaar. Bosat og fastplantet allerede længe i et Embede i en midtsjællandsk Pro- vinsby, fjærnt fra de jydske Egne, hvor han 7