Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

dringer af jydske Naturstemninger og jydske Sindstilstande en ganske overordentlig Til- forladelighed. Dertil har han, der kun i yderst ringe Grad er bleven paavirket af de tek- niske Fremskridt i vor nyere Kunst, bevaret den naive og primitive Haand, der næsten altid er bedre egnet end den mere drevne for Fremstillinger paa nært Hold af Livet i dets naive og primitive Form. Det hænder, som antydet hist og her i ovenstaaende Betragtninger, at der i disse de første Skildringer i Farver af vort Folke- liv er anslaaet en Tone, hvis Ægthed synes os dobbelt bekræftet derved, at den nøje klinger sammen med Tonen i denne eller hin af vore Digteres Skildringer. Det maa dog ikke forstaas, som om vort Folkelivs- maleri fra Datiden i det hele var en Kunst med mange Berøringspunkter med Digt og Musik. Det var det tværtimod ikke, kan man sige, naar man netop undtager Sonne, hos hvem der jævnlig er noget af den uhørlige Musiks Mysterium. Det var ellers en Kunst, der, som de gamle Hollænderes, kun gik ud paa malerisk Saglighed. Naar det om Da- tidens Forhold er blevet sagt, at „Digterne sang en egen Sjæl ind i Naturen og Malerne kunde ikke være døve for deres Sang“, da passer det lidet paa Figurmalerne. Bedre passer det paa Landskabsmalerne, helt dog kun paa den ene af dem, i Anledning af hvem det blev sagt: LUNDBYE. En glødende Fædrelandskærlighed bragte hans af fædre- landske Poesier tidlig gennemstemte og yderst sensitive Sanser og Sind til at dirre for den mindste glædes- eller smertegivende Berø- ring med den ham dyrebare danske Natur. Gennem et Instrument med intensivere Fyld- est i Tonerne, Sonnes, har den danske Na- tur meddelt sig til vort Folk; men aldrig gennem et, som var finere end Lundbyes. Det nynnede maaske snarere end det sang paa hans Nervers Sangbund; men til Gen- gæld forstummede denne Nynnen aldrig. Den gennemstrømmede hans Væsen med sine Rhytmer, den gjorde selv hans Haande- lag rhytmisk og gik derfra over i hans Kunst. Derfor er hans Kunst Poesi, selv naar den kun giver sig ud for at være Prosa. Det er ikke blot i Fremstillingerne af de Kæmpe- høje, som han elskede saa højt, at Stemningen er poetisk løftet; Løftelsen fulgte ham over- alt, blot han færdedes i Danmark. Han er Linjernes Mester mer end han er Farvernes. Han har malet sandt, smukt, til Tider glimrende; dog er det i langt højere Grad i hans Tegning end i hans Kolorit, at Poesien i ham stikker. Han valgte sine Mo- tiver, navnlig dem, i hvilke Dyrene er mere end blot Staffage, med en Sans for Silhuet- og anden Billedvirkning, der minder om Hol- lænderne, og selv om han i en ganske ander- ledes Grad end de, lod Naturen bekende Kulør i sine Billeder, lignede han dem deri, at han aldrig tog Farvefænomenerne op til en virkelig energisk Behandling. Vel var han en Drømmer og en Sværmer; men han drømte og sværmede dybest ved Dagens nøg- terne Lys, i hvilket de Linjer, der var hans Betagelses Genstand, ikke forviskedes eller opløstes. Kærest var ham Sjælland med de lange bløde Bakkedrag eller de vide Udsyn til den fjærne Horizont. Hans Hjærte, som var bristefærdigt af Godhed, og som gjorde ham ikke blot til en Dyreven, men ogsaa til en Børne- og Blomsterelsker, gav ham langt større Tilbøjelighed for den blide end for den barske Natur. Et udpræget Vemod i hans Sind fornægter sig vel ikke i hans Na- turskildringer; men yderst sjældent er Stem- ningen i disse Tungsind. Han har i et enkelt Billed (hvor et Par stakkels gamle Heste søger Læ mod Stormen under en sammen- sunken Høj) skildret Naturen i dens Ubarm- hjærtighed mod Dyrelivet; men han har i i næsten alle sine andre Dyrebilleder skil- dret den som en Lege- og Hvileplads og som et godt Madsted for sine Venner. og derfor skal Mennesket Dyret agte og gjerne dets venlige Færd betragte hedder det i Kaalunds Indledning til de Fabler, som Lundbye har gjort berømte med sine Illustrationer, og med denne Opfattelse af Dyrenes Færd som „venlig“ falder Lund- byes fuldstændig sammen. Han gjorde som saa mange andre af dem, hvorom dette Kapitel af vor Kunsthistorie handler, en Rejse, bl. a. til Italien, men den fik lige saa ringe Betydning for ham som for de fleste af de andre. Man rejste nu som modne Mænd for at lægge et Plus til sin 10