Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Viden; ikke for — som tidligere — at lægge eller omlægge Grunden til sin Udvikling. Hurtigere end hos de fleste forvandledes hos Lundbye Udveen til Hjemvé. Der er en smuk Tegning fra Slutningen af hans Rejse, i hvilken han har forudanet og forudgrebet Gensynets Glæder med sine Venner Dyrene derhjemme. Sig selv har han her, som saa ofte før og siden, skildret i Skikkelse af en af de gode Nisser, i Forestillingen om hvilke han hyggede sig med sin barnlige og hygge- lige Fantasi, og om hvis Puslen i Loen og Stalden og Marken hans egen Beskæftig- else mindede ham. Kanhænde, at han hyggede sig lidt for meget i Tanken om denne Lighed. Kanhænde, at han netop pus- lede lidt for meget med Naturen og lidt for meget med Kunsten, at han ogsaa deri lig- nede sine kære Nisser, at Resultaterne, som han naaede, i Omfang og Betydning ikke altid svarede til hans travle Virken. Maaske burde han oftere som en Mand have samlet de Kræfter, han jævnlig paa Kvindevis øds- lede paa Bagateller. Men hvorledes eller hvorfor bebrejde ham det, naar selv Baga- tellerne fra hans Haand er rige paa den dyreste danske Poesi, den, der knap noget Steds i vor egentlige Malerkunst flyder saa let og levende som gennem de lange, fine Pennestrøg i den store Mængde af Lundbyes tegnede Udkast. Mellem adskillige Bemærkninger, der skyldes denne ligesaa megetskrivende som megettegnende Kunstner, er en Karakteristik af P. C. SKOVGAARD, til hvem Lundbye var nært knyttet, og til hvem han i mange Maader stod i en Gæld, som han dog betalte ved at øve tilbagevirkende Indflydelse paa Ven- nen. „Hvad Skovgaard helst fremstiller og ret med Kjærlighed har levet sig ind i“, siger Lundbye, „er Plantelivet, ligefra det store Træ indtil den lille fine Græsplante. — I Skovnaturen har han hjemme, sand og naturlig giver han vore Skoves Karakter, og jeg ved ingen af vore Malere, som heri kan maale sig med ham.“ Med disse Linjer har Lundbye peget paa noget, der er mere end blot en ydre Forskel mellem ham selv og Skovgaard. Naar denn.e ikke særlig berørtes af de vide Udsyn i Naturen, der aabnede paa vid Gab for Lundbyes utaalmodige Fan- tasi, hang det sammen med, at Fantasien hos Skovgaard var meget mindre mobil. Vil man tage til Takke med et Par forslidte Ord, kan man sige, at den ene — Lundbye — var et Stemningsmenneske, den anden — Skovgaard — et Forstandsmenneske. Det udelukker dog ingenlunde, at der er Stem- ning i Skovgaards Billeder. Blot er den i disse frembragt med andre Midler og derfor af anden Art. Om end det naturligvis ikke gik til paa slet saa magelig en Maade, kan man sige om Lundbye, at han passivt lod Naturen gribe i sit poetiske Sinds Strænge. Skovgaard derimod trængte aktivt ind i Na- turen, gennemforskede den paa Kryds og Tvers med sit Øje og kom ad den Vej i Be- siddelse af dens Hemligheder. Det stemmer dermed, at han helst afsøgte en Plet, i Mod- sætning til Lundbye, som helst overskuede en Egn. Det stemmer ogsaa dermed, at han jævnlig gik Glip af det for Øjet ugribe- lige i Naturen, det, som ligger i Luften, og som har Bud efter alle andre Sanser end netop Synets. Ogsaa rent malerisk var hans Herredømme over Luften svagere end hans Herredømme overjorden. De atmosfæriske Fænomener beskæftigede ham lidet, og han magtede dem ikke, naar han tog dem op til Behandling. Han magtede endog sjælden det blot normale i Atmosfæren; paa ellers dej- lige Billeder har han malet blaa Lufte, der er slemt strøgne og simple. Men alt det, som hører Jorden til, som gror af Jorden, det kendte han fra Formens Side ud og ind, som ingen anden dansk Kunstner har kendt det. I det store Flertal af sine Billeder har han skildret Naturen paa et Højdepunkt af dens Safters Stigen, i den yppigste Udfoldelse af dens Bladepragt. I det store Flertal af sine Billeder har han ogsaa skildret den i dens skønneste og fuldbaarneste Exemplarer, f. Ex. elskede han at male de kuppelrunde Bøge i Dyrehaven. Som Følge af denne hans Til- bøjelighed for Pragtexemplarerne i Naturen kan Træerne eller Planterne i hans Billeder stundom enkeltvis virke lidt for meget som Paradigmer og samlede snarere bibringe En Indtrykket af en Natur, der er bleven røgtet og plejet, end af en, som har været overladt til sig selv. Enkelte af hans Skovpartier ligner ii