Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

mere Parkpartier. Men gennemgaaende kom- mer dog denne Tilbøjelighed hans Kunst til Gode, idet den isprænger hans Natura- lisme en Idealisme, uden hvilken hans Pro- duktion havde været fattig paa Temperament. For denne hans Begejstring for Vegetationen i dens tætteste Frodighed og i dens ypper- ste Exemplaren brister allevegne indvendig fra den objektive Overflade af hans Kunst. Med denne Begejstring slaar hans stortskaarne, generøse Subjektivitet igennem alt, hvad der paa Overfladen af hans Kunst kan være af smaalig og vidtløftig Objektivitet. Den udgør det egentlige Sindelag i hans Kunst. Kräftigst ytrer det sig i hans Studier, der malerisk næsten altid er bedre end hans Billeder. Navnlig i de omfangsrigere af sine Billeder søndrede han jævnlig med en detaillerende Pensel sin Studies Storhed i den maleriske Massevirkning. Noget mangesidigt i hans kunstneriske Anlæg (der ogsaa ytrede sig deri, at han lejlighedsvis var en udmærket Portrætmaler, en ikke mindre udmærket Genremaler og en fremragende Dekorations- tegner) gjorde ham det vanskeligt under Ud- arbejdelsen af et Landskabsbilled at fastholde Motivet ved en enkelt af dets Sider, og navn- lig var han tilbøjelig til at slippe det paa dets brede maleriske Side for at gribe og fastholde det paa Enkeltformens Uendelighed af Punkter. Men ligemeget: selv i de tørreste af hans store Billeder kender man paa nogen Afstand hans stortskaarne og generøse Sinde- lag paa det Drag af Storhed og Yppighed, der gaar gennem Omridsene, selv naar disse nærved sete opløser sig i en tør Redegørelse for Enkelthederne. I enkelte af sine senere Billeder naaede han ogsaa næsten helt, aaben- bart belært af Claude eller Swanewelt, at frigøre sin med Aarene tiltagende Sans for det store, festligt dekorative Stemningsindtryk af Naturen fra sin paatværsgaaende Sans for at analysere dens Detailler. Og endnu har ingen værdigere meldt sig til at optage den store Stil, han dermed indførte i vor Landskabs- kunst. Thi selv om KYHN sidst i 80’erne, allerede næsten 70 Aar gammel, beredte vor Kunst- verden den Overraskelse at møde med et enkelt Billed, i hvilket en dansk Sommer- aften støttede sin majestætiske Stilhed til et imponerende storstilet Drag af Landskabs- linjer, og selv om han af og til senere be- tjente sig af lignende Linjer for at frembringe lignende Virkninger, saa vilde man dog tage fejl af hans egentlige Karakter som Kunst- ner ved deraf at gætte sig den til. Han var ellers netop ingen Vrager eller Vælger af dekorative Motiver. Den umaadelige Rigdom i hans Kunst beror just paa, at næsten en hvilkensomhelst Stump Natur var ham god nok som Motiv til et Billed. Hans Natur- kærlighed og hans Naturkendskab hørte ikke en Gang op ved Danmarks Grænser. Det er ganske vist indenfor dem, han har malet de Billeder, der er af størst Betydning for os. Men med sin yderst sjældne Ævne til Indlevelse ogsaa i fremmed Natur har han malet mangt et smukt Landskab ogsaa fra Italien og Frankrig, fra Norge og Sverrig. Havde hans Haand svaret til hans øvrige Anlæg, havde hans Navn maaske faaet eu- ropæisk Ry. Men han havde en sand For- agt for det blot og bart tekniske, og denne store Kunstner blev aldrig nogen stor Maler. Han penslede og prikkede ofte, hvor han burde have strøget, og omvendt strøg han ofte, hvor han burde have ladet Penslen dvæle, for at karakterisere. Alligevel fik hans Haand ikke alene aldrig helt spoleret Ind- trykket af Rigdommen i hans Gemyt, men den fremhævede den netop stundom med sine Fingres Fattigdom paa Færdighed. Af alt, hvad der i hans lange Liv var ham kært, blev Jylland ham sluttelig kærest og aller kærest Egnen omkring Ry. At sam- tidig Sommeren blev den Aarstid, han fore- trak at skildre, forklares naturligst deraf, at han som gammel fulgte de yngres Exempel og færdigmalede sine Billeder ude, men at Alderen hindrede ham i at færdes under aaben Himmel paa de ublidere Tider af Aaret. Som yngre kendte han ingen saadan Begrænsning. Han var da snart her, snart der, paa Jagt alle Vegne, paa alle Tider af Aaret og alle Tider af Døgnet efter de flygtige Stemninger i Naturen. Man kan nogenlunde maale Lundbyes Betydning i et enkelt Bil- led, f. Ex. i „Boelstedet“ eller i „Malke- pladsen ved Vognserup“; det samme gælder Skovgaard. Anderledes derimod med Kyhn. I et enkelt af hans Billeder er det lettere 12