Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

tionalgalleriet, „Parti af Færgelunden ved Jægerspris“ (1848), navnlig i Løvets violette Skygger, vidner om en for Datiden ualmin- delig selvstændig og frigjort Iagttagelse af Lysvirkningerne under aaben Himmel. Der var Landskabs- og Dyrmaleren J. D. FRISCH, i Forhold til de fleste i Tiden ligeledes en frisk Iagttager og noget af en ægte Maler. Ogsaa Marinemaleren EMANUEL LARSEN kan man indordne her bedre end mellem de tidligere nævnte Marinemalere, eftersom han i højere Grad end disse var knyttet med sit Væsen til Danmark. Friskere end sin ene Lærer, Eckersberg, uden dog at være friskfyragtig som sin anden Lærer, Sørensen,, er han i Aarenes Løb maaske bleven den af vore Marinemalere, der har samlet de fleste Stemmer for sig. Desværre er der endmere den Grund til at indordne ham just her, at han, ligesom de forud nævnte, hører blandt de altfor tidligt døde. Til de nogle Aar for sent fødte hørte der- imod bl. a. KØLLE, en højst talentfuld og udmærket elskværdig Landskabskunstner, der dog væsentlig gjorde Opdagernes Op- dagelser om igen og derfor ikke fik den Plads i første Række, hvortil hans Begav- else sandsynligvis vilde have givet ham Ad- komst, hvis han havde været født i en lidt tidligere Stund. For saa vidt er han meget for god til at nævnes Side om Side med ZILLEN, der indrangeres her — ikke som en Efterkommer af en af de store, men som den nærgaaende Efterligner af Lundbye, han blev, efter først at have været Elev af Düsseldorferskolen og malet i dens afskye- lige Manér. Paa en Plads ganske for sig selv som Il- lustrator staar VILH. PEDERSEN med sine ypperlige Tegninger til H. C. Andersens Æventyr. Hvad der ellers udenfor Folke- livsmaleriets eller Landskabsmaleriets Om- raader præsteredes af Perioden, betød kun lidet eller forslog kun lidet. Det borgerlige Liv i Hovedstaden karikeredes med Lune i en Række berømte Tegninger af en genial Dilettant FRITZ JÜRGENSEN, med liden Ynde af L. A. SMITH, der behandlede det satirisk i en Række lidet maleriske Billeder. Arkitekturmaleriet forrettedes af HEINR. HANSEN, der under megen Sirlighed i Ud- førelsen skjulte en stor Overfladiskhed i Studiet og var en maadelig Maler, men en stiv Perspektiviker og en sand Virtuos i Brugen af Linealen. Dyrmaleriet dyrkedes af BØGH, MACKEPRANG og A. P. MAD- SEN, Blomstermaleriet af OTTESEN, hvis berømte „hollandske“ Pensel mere var et Redskab for Flid og Ømhed end for Geni, og som totalt var blottet for Sans for Blomsternes dekorative Egenskaber. Det religiøse og hi- storiske Maleri besørgedes lejlighedsvis af F. C. LUND,, der kun var en middelgod Genremaler, og hvis væsentligste Fortjene- ste var hans Studier og trofaste Gengivel- ser af vore gamle nationale Dragter. Videre godt stod det heller ikke til med de profession- elle Portrætmalere, hvis nyere Repræsen- tanter var AUG. SCHIØTT og senere H. CHR. JENSEN. Der fulgte efter de fede Aar for vor Kunst i 50’erne og et Stykke ind i 60’erne magre Aar omtrent fra 1870. De, der havde vundet de store Sejre, hvilede paa deres Laurbær, naar de da ikke allerede hvilede i deres Grave. Lundbye, Dalgas, Dreyer, Kraft, fulgtes nu i 70’erne af Kølle og Skovgaard. De overlevende havde kunst- historisk udspillet deres Rolle, med Und- tagelse maaske af Kyhn, der i hvert Fald stedse gik frem, medens de andre stedse gik tilbage eller i bedste Fald stod stille. De og an- dre ældre og gamle, som var uden for Cen- sur i Kraft af Alder eller akademiske Vær- digheder, fyldte vore Udstillinger sammen med en Skare Epigoner, hvoraf ingen var i Stand til at føre Udviklingen videre. Nærm- est Kyhn stod FOSS, en grundig Kender af jydsk Natur, en samvittighedsfuld Maler, en mønsterværdig Elev, men ingen Mester, Mere Personlighed, mere virkelig Stemnings- bevægethed var der hos THORENFELD, ligeledes en af Jyllands Malere, der dog alle Dage hakkede og stammede i Foredraget, fordi han havde en paastaaelig usmidig Haand. Af Skovgaards Epigoner kan nævnes AAGAARD der ingenlunde manglede Sans for effektfuldt Motivvalg, men som tilintet- gjorde Virkningen af sine Billeder med sine spæde Farver og sin spidse Pensel. End- videre FRIIS, en finere Kunstner end Aa- gaard, mere af en Natur-Sværmer, hvis Rus 14