Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

4 Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. visse Klasser og af disse kun til Sagens rette Forstaaelse nærmere at omtale saadanne Gjenstande, som formentlig fortjene at fremhæves, eller som have lokal Interesse. Til Fremstillingen af Lyset hører som bekjendt en Elektricitetskilde og en elektrisk Lampe, forbundne ved metalliske Ledere, som føre Strømmen fra Maskinen til Lampen og tilbage igjen. Elektricitetskilden. Som Elektricitetskilde kan benyttes galvaniske Bat- terier; men disse maa være sammensatte af et forholds- vis stort Antal af konstante og kraftige Elementer, naar man vil opnåa et godt Resultat. Bedst egner sig derfor til denne Brug Bunsens og Groves Elementer. Paa Ud- stillingen i Paris blev der imidlertid kun til et Belys- ningssystem anvendt egentlige galvaniske Elementer, nem- lig Tommasis, som ere en Modifikation af Bunsens Kon- struktion, og om hvilke det af „société universelle d’élec- tricité Tommasi“ angives, at et Batteri paa 25 Elementer er tilstrækkeligt til 1 å 2 Glødelamper og giver et Lys paa 8 å 10 Gasblus, medens 50 Elementer i en Bue- lampe kunne gire et Lys paa 20—25 Gasblus. De gal- vaniske Batterier svækkes temmelig hurtig, naar de an- vendes til Belysning; de skulle tillige være store og blive saaledes kostbare at vedligeholde; fremdeles indtage de megen Plads og give skadelige Uddunstninger, og de egne sig derfor ikke til nogen varig Fremstilling af det elektri- ske Lys. Man har dog bibeholdt dem f. Ex. til elek- trisk Lys til visse sceniske Effekter i flere Theatre, saa- som paa den store Opera i Paris og i vort kongelige The- ater, og Grunden er da formodentlig den, at man har villet undgaa Indlæget af en betydelig Maskinkraft til Fremstillingen af et Lys, som kun af og til benyttes; bliver elektrisk Belysning indført som almindeligt Belys- ningsmiddel i Theatre, ville Batterierne selvfølgelig falde bort. Der var dog et Slags Elementer, som anvendtes en Del paa Udstillingen i Forbindelse med Sivans Gløde- lamper, nemlig Faures sekundære Elementer dier de saakaldte Akkumulatorer. De ere næsten af samme Beskaffenhed som Gaston Plantés sekundære Elemen- ter, der ere kjendte fra 1859, og de bestaa af Beholdere med fortyndet Svovlsyre (1 : 10), hvori der er anbragt 2 Bly plader, bestrøgne med Mønje og omvundne med Filt. Ledes en Strøm fra et galvanisk Batteri eller en elektrisk Maskine igjennem et saadant Element, dekom- poneres Vandet, og Elementet polariseres, idet Ilten gaar til den positive Blyplade, hvor der danner sig Blyoverilte, Brinten til den negative, hvor Mønjen reduceres til metallisk Bly. I dtages Elementet af Forbindelsen med Elektricitets- kilden, og forenes Blypladerne ved en Ledning, gjennemløbes denne af en Strøm i modsat Retning af den, der har ladet Elementet, den positive Blyplade afiltes og den negative iltes. Benævnelsen „elektrisk Akkumulator“ er saaledes ikke korrekt, thi der akkumuleres iugen Elek- tricitet, men der opspares ved Strømmens Virkning et kemisk Arbejde, som atter er i Stand ti] under visse For- udsætninger at frembringe en Strøm. En hel Række Elementer kunne lades paa én (rang, og man samler da alle de positive og alle de negative Polplader hver for sig. Efter Ladningen kunne de henstaa ubenyttede i længere Tid, idet det angives, at de kun tabe P/g °/o daglig. Ved Anvendelsen fordeles de efter Behovet i Batterier, hvor Polpladerne samles paa Spænding. Det angives, at c. 40 saadanne Elementer, forenede til et Batteri, kunne i 5 Timer gløde en halv Snes Swanske Glødelamper, som indskydes imellem Ledningerne; det samme Antal Elementer udkræves til en enkelt Glødelampe, idet Modstanden i denne er saa stor i Forhold til Mod- standen i Batteriet; indskydes derimod n Lamper med samme Modstand a imellem Ledningerne, formindskes den totale ydre Modstand til—a. Et Selskab „La Force et la n Lumiére“ (Elementerne kunne nemlig ogsaa benyttes til at drive smaa elektriske Motorer) har dannet sig for at ex- ploiter Faures Opfindelse, ligesom „The United States Electric Lighting Company“ benytter nogle af Kabath patenterede, forbedrede Akkumulatorer. Det kan ikke nægtes, at der er noget tillokkende i den Tanke, at Forbrugeren kan kjøbe saa megen Elektricitet paa Akku- mulatorer, som han har Brug for, og stadig faa den for- nyet — hertil skal dog bemærkes, at det vil være van- skeligt for Kjøberen at skaffe sig Vished om, at hans Akkumulatorer ere vel ladede —, samt at man paa Ste- der, hvor man har Drivkraft, som ikke benyttes hele Dagen, i ledige Timer kan lade sine Akkumulatorer ved Strømmen fra en elektrisk Maskine for at benytte dem om Aftenen til Belysning; men jeg anser det dog for tvivlsomt, om Sagen paa dens nuværende Standpunkt vil komme til at spille nogen stor praktisk Rolle, da en Del af Ulemperne ved de sædvanlige galvaniske Batterier og- saa findes ved de sekundære. En Anvendelse af Akku- mulatorerne, man har foreslaaet i den senere Tid, nemlig at indskyde dem imellem Lysmaskinen og Lamperne, hvor de da skulle tjene til at udjævne de smaa Uregelmæs- sigheder i Lysets Ensartethed, som Maskinens Gang og Lampernes Regulering kunne medføre, kan uden Tvivl have sin Betydning; men de attraaede Fordele opnaas sikkert ikke ved Anvendelsen af et nyt Mellemled imellem Kraft og Arbejde uden Tab. Det er først igjennem de elektriske Lysmaski- ner, at man har faaet et Middel til paa en let og øko- nomisk Maade at frembringe en saa stærk og konstant Strøm, som den elektriske Belysning udkræver, og altsaa har gjort Lysets Indførelse i Praxis mulig. Maskinernes Konstruk- tion beror som bekjendt paa de magneto-elektriske In- duktionsfænomener, særlig paa det, at dei’ i en sluttet Leder induceres elektriske Strømme, naar den nærmer sig til eller fjærner sig fra en Magnetpol, og at Strømmen i sidste Tilfælde gaar i modsat Retning af i første. Den første Lysniaskine, den saakaldte Alliance maskine, konstrueredes i 1849 af Belgieren Noliet, og den kom i 1863 til Anvendelse i et Fyrtaarn ved Havre. Siden den Tid have Theori og Praxis her som i de fleste andre Retninger Haand i Haand arbejdet paa at forbedre Ma- skinerne, og der fandtes saaledes paa Udstillingen talrige, efter de forskjellige Opfindere opkaldte Exemplarer, hvoraf dog mange kun afvege fra hverandre i Detailler, Maskinerne ere Rotationsmaskiner, som bestaa af