Haandbog I Varekundskab; Kakao
Hefte III Kakao

160 Stjernetydningens Kunst og Lægedom, og Anahnacs Folk kaarede ham til Fyrste paa Grund af hans dybe Visdom. Velsignet, som han var, med Gudernes Gunst, var han misundt af enhver, og dog fandt alle, det var formasteligt at stræbe mod at blive hans Lige. Hans Paladser var de herligste i denne Verden, byggede, som de var, af lutter Guld, Sølv og ædle Stene; de skönneste Kvinder dvælede i Slottenes Haller og syntes at fuldkommengøre denne Gudernes Yndlings jordiske Lykke. Og dog: paa denne gnavede uden Ophør en Orm i Löndom; hans dybe Visdom lagde det blot og klart for ham, at paa alt Liv gör Døden en Ende — og det var hans Ønske at leve evigt. En Troldmand tilbød ham at opfylde dette Ønske og gav ham en Drik, som evnede at bryde Dødens Magt. Men næppe havde Quatzalcault ført Drikken til sine Læber, för Vid og Sans forgik ham, og Vanviddet blev hans Lod. Han ødte alt, hvad han för ved sin Visdom havde bragt frem, ledte Undergang over det Folk, hvis Velsignelse han fordum havde været, drev bort fra sine Haver, til Yucatan, hvor han blev eet med den store Aand for siden at styrte Regn og dryppe Dug, alt-saa Frugtbarhed, ned over Verden. Benzoni beretter følgende om den gammel-meksikanske Maade at tilberede Kakao paa: »Og hvis de vil tilberede en Drik af denne Frugt, saa tager de saa meget deraf, som forekommer dem nødvendigt, lægger det i en Lerpotte, törrer det over Ild og maler det med Stene af den Slags, som de bruger, naar Brødkorn skal males til Mel; derpaa hælder de dette knuste Pulver i deres Drikkeskaale, der er som halve Kalebasser; disse Drikkeskaale gror paa en bestemt Slags Træer1), som man finder overalt i Indiens flade Land. Dette Pulver blander de med Vand, tilsætter undertiden (spansk) Peber og drikker nu denne Blanding, der snarere synes at være et Foder for Svin end en Nydelse for Mennesker. Vædskens Smag er bitter, den slukker Törst og forfrisker Legemet, skönt den ikke er berusende«. Benzoni fortæller om Indbyggerne i Nicaragua, at Kakaoen spiller en stor Rolle ved deres Fester; thi »stadig drikkende af deres Cacavate danser de hele Dagen og ofte en stor Del af Natten med«. *) Crescentia cujete, L-, det saakaldte Kalebastræ. 12