Haandbog I Varekundskab; Kakao
Hefte III Kakao

KAPITEL V BLOMSTRING, FRUGTBÆRING OG HØST Et kraftigt, normalt udviklet Kakaotræ begynder allerede at sætte Blomster i sit tredje Aar; i Almindelighed kommer der dog ikke meget ud af denne Blomstring. Skulde den imidlertid mod Sædvane være kraftig, da bliver det Spörgsmaalet, om man ikke, ligesom ved vore Jordbærplanter og unge Frugttræer herhjemme, skal fjerne hele Herligheden, for at spare paa Træets Kraft, og til denne Opfattelse hælder langt de fleste. Men et Aar senere kommer den förste normale Frugtsætning, der af samme Grund, som för, heller ikke maa være for frodig. Fra sit 5. til sit 25. Aar blomstrer Træet uophørligt; længere bör man som nævnt ikke holde Kulturen. Blomstermængden kan være höjst variabel, ofte gaar denne endda op i meget höje Tal, hvilket dog ikke er ensbetydende med en efterfølgende stor Høst; thi ofte visner 99 % af disse Blomster uden at sætte Frugt, og af de tiloversblevne er det kun en Brøkdel, som udvikler sine ansatte Frugter. Tværtimod kan man fastslaa som Regel, at en abnormt stærk Blomstring giver en daarlig Frugtsætning; en god Høst faar man derimod, naar Blomstringen er sparsom og lidet iøjnefaldende. En Blomst, som sætter Frugt (Fig. 14), bojer otte Dage, efter at Knoppen har aabnet sig, Blomsterbladene noget bagud, og Frugtanlægget, der er af Störreise som et Riskorn, kommer til Syne. Den følgende Dag er Blomsten allerede ganske vissen, og de døde Rester bliver siddende endnu nogle Dage paa den unge Frugt. Efter en Uges Forløb har denne, i alt Fald hos Criollo, naaet en Længde af 1 cm, og for hver Uge, der gaar, vokser den endnu i cm i Længde. En Criollokolbe af 10 cm’s Længde er altsaa ca. 2% Maaned gammel, og naar Frugten er fuldvoksen, hvilket er 30