Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Emne: Optrykt paany 1092

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
11 Af de to ved hver af de antydede Fremgangsmaader an- førte Grænsetal gjælder det første nærmest for tynd, det sidste for tyk Is; dog naaes der kun ved en meget omhygge- lig Behandling over 45 Pd. pr. Kubikfod, og en saadan gjen- nemføres i Regelen ikke ved større Ishuse. Grænsetallene for den Vægt af Is, der almindeligst haves i en Kubikfod, blive saaledes 35 og 45 Pd. Det sidste Tal er ca. 29 pCt. større end det første; men Nytten af den tætpakkede Is fremtræder endnu gunstigere, hvis Isen først skal bruges efterhaanden i Løbet af Sommeren. Som alt anført, tøer der nemlig lige megen Is i Vægt, hvad enten den er pakket mere eller mindre tæt; men er Svindet f. Ex. 15 Pd. pr. Kubik- fod faas til Rest af de 35 og 45 Pd. henholdsvis 20 og 30 Pd., og er det 25 Pd., bliver Resten 10 og 20 Pd., altsaa bliver den tætpakkede Is i første Tilfælde lx/2 Gang og i sidste dobbelt saa drøj som den løst pakkede. I det efterfølgende vil det af Tab. IX fremgaa, at 15 Pd. Svind pr. Kubikfod haves omtrent i Huse til 6 å 9000|Kubikfod, og 25 Pd. i Huse paa 1000 å 1500 Kbfd.; altsaa jo mindre Ishuset er, desto større Betydning faar den omhyggelige Fyldning. I 1879 blev det i Tab. VIII omhandlede Ishus paa Landbo- højskolen (LJ fyldt med „Saltvandsis44 fra Øresund, og af de i Tabellen opførte Svindtal er der intet Tegn til, at Salt- vandsisen. har holdt sig mindre godt end Ferskvandsis en i de andre Huse. Isen blev bjærget i Frost og var 7 å 8 Tm. tyk. Den var en Del porøs, saa at der erholdtes 4 Pd. mindre pr. Kubikfod af denne Is end tidligere af Ferskvandsis af samme Tykkelse. Efter Vægt maatte Nyttevirkningen af denne frosne Saltvandsis anslaas til 1 pCt. ringere end Fersk- vandsis af samme Kuldegrad. I tøende Tilstand kan Salt- vandsisen indsuge noget mere Vand end Ferskvandsis. Salt- mængden i Isen generer ikke; thi den 'største Del af Saltet i Vandet synker fra Isen under dens Dannelse; hvad der bliver tilbage, udvaskes efterhaanden næsten ganske ved Toningen i Huset. Skjønt Saltvandsis saaledes ikke yder slet saa stor Nyttevirkning som Ferskvandsis, saa kan det dog tilraades, naar det er bekvemmest, at indbjærge den, særlig naar den tages i Frost.