Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1902
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 637.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000118
Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
fældet, vil Hakkelsen under Plankegulvet blive vaad, kan
gaa i Grjæring, og Svindet vil da blive større, end hvis Isen
var lagt paa en Alen Tørvejord.
Svind af Isen (eller Sneen) i Ishuse foregaar som alt
nævnt alene fra Isens Overflade, og kan deles i Oven-, Side-
og Bundsvind. En særlig Kilde til Svind kan fremkomme
ved, at Isolationsstoffet gaar i Gjæring og udvikler Varme.
Paa denne Maade kan der navnlig opstaa Bundsvind, naar
Halm, Avner, Blade eller lignende letraadnende Stoffer lægges
umiddelbart under Isen eller under et utæt Gulv i et Ishus.
Derimod er der ingen Anledning til at befrygte, at saadanne
Stoffer, naar de i frisk og tør Tilstand anbringes ved Siderne
(over Jordfladen) og paa Loftet i et Ishus, ved Forraadnelse
ville udvikle kj endelig Varme. — Stadige Kilder til O ven-
svind og Sidesvind ere derimod 1) Luftvexling, der finder
Sted i Iskassen og Isolationsstoffet og 2) Ledning af Varme
gjennem Isolationsstoffet. Selvfølgelig vil hverken den ene
eller den anden af- disse Kilder frembringe Svind, før Om-
givelsernes Temperatur er over 0 °. Luftvexlingen i Iskassen
modvirkes ved, at denne, særlig forneden, er saa tæt som
muligt (tætte Døre osv. se foran). Luftvexlingen i Isolations-
stoffet modvirkes ved, at der er en tæt ydre Væg, saa at
Blæst ikke kan gjøre videre Skade, og ved. at IsolationsstofEet
er stoppet fast. — En stadig Tilbøjelighed til Luftbevægelse
haves derved, at Luften i Iskassen og ligesaa i Isolations-
stoffet ved Siden af Iskassen er koldere; den vejer altsaa
mere og udøver et større nedadgaaende Tryk end en. ligesaa
høj varmere Luftsøjle udenfor; er der en Aabning forneden
i Iskassen? vil der altsaa ud af denne kunne gaa en kraftig
Luftstrøm, der let kan paavises ved Flammen af et Lys;
men samtidig maa der indsuges Luft foroven, der paa Vejen
nedad vil afkøles til henimod 0 0 og derved foraarsage Svind.
En Utæthed paa Loftet, naar der ingen tilsvarende er længere
nede, gjør derimod ikke stor Skade. I Isolationsstoffet vil
der af samme Grund være Tilbøjelighed til nedadgaaende
Luftstrømme langs Iskassens Sider, og Luften vil, idet den
afkøles, afsætte sin Fugtighed, hvorfor et Lag af Isolations-
stofi'et nærmest Iskassen bliver mere og mere fugtigt i Løbet
■■■■RisnBBnasBhukxkebksxsw