Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
20 fældet, vil Hakkelsen under Plankegulvet blive vaad, kan gaa i Grjæring, og Svindet vil da blive større, end hvis Isen var lagt paa en Alen Tørvejord. Svind af Isen (eller Sneen) i Ishuse foregaar som alt nævnt alene fra Isens Overflade, og kan deles i Oven-, Side- og Bundsvind. En særlig Kilde til Svind kan fremkomme ved, at Isolationsstoffet gaar i Gjæring og udvikler Varme. Paa denne Maade kan der navnlig opstaa Bundsvind, naar Halm, Avner, Blade eller lignende letraadnende Stoffer lægges umiddelbart under Isen eller under et utæt Gulv i et Ishus. Derimod er der ingen Anledning til at befrygte, at saadanne Stoffer, naar de i frisk og tør Tilstand anbringes ved Siderne (over Jordfladen) og paa Loftet i et Ishus, ved Forraadnelse ville udvikle kj endelig Varme. — Stadige Kilder til O ven- svind og Sidesvind ere derimod 1) Luftvexling, der finder Sted i Iskassen og Isolationsstoffet og 2) Ledning af Varme gjennem Isolationsstoffet. Selvfølgelig vil hverken den ene eller den anden af- disse Kilder frembringe Svind, før Om- givelsernes Temperatur er over 0 °. Luftvexlingen i Iskassen modvirkes ved, at denne, særlig forneden, er saa tæt som muligt (tætte Døre osv. se foran). Luftvexlingen i Isolations- stoffet modvirkes ved, at der er en tæt ydre Væg, saa at Blæst ikke kan gjøre videre Skade, og ved. at IsolationsstofEet er stoppet fast. — En stadig Tilbøjelighed til Luftbevægelse haves derved, at Luften i Iskassen og ligesaa i Isolations- stoffet ved Siden af Iskassen er koldere; den vejer altsaa mere og udøver et større nedadgaaende Tryk end en. ligesaa høj varmere Luftsøjle udenfor; er der en Aabning forneden i Iskassen? vil der altsaa ud af denne kunne gaa en kraftig Luftstrøm, der let kan paavises ved Flammen af et Lys; men samtidig maa der indsuges Luft foroven, der paa Vejen nedad vil afkøles til henimod 0 0 og derved foraarsage Svind. En Utæthed paa Loftet, naar der ingen tilsvarende er længere nede, gjør derimod ikke stor Skade. I Isolationsstoffet vil der af samme Grund være Tilbøjelighed til nedadgaaende Luftstrømme langs Iskassens Sider, og Luften vil, idet den afkøles, afsætte sin Fugtighed, hvorfor et Lag af Isolations- stofi'et nærmest Iskassen bliver mere og mere fugtigt i Løbet ■■■■RisnBBnasBhukxkebksxsw