Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

21 af Aarene, og det hvad enten vi anvende det ene eller det andet Stof; det en Misforstaaelse, naar man tror, at denne Fugtighed stammer fra fugtig Luft, der trænger fra Isrummet ind i Stoffet. Den faste Stopning lægger en Hindring i Vejen for, men kan næppe helt standse denne Luftvexling. Nogen — men ikke megen — Luftvexling vil følge med Foran- dringer i Barometerstanden. — Ere de anførte Forsigtigheds- regler iagttagne, saa vil Svindet ved Luftbevægelsen dog ikke blive stort, thi Luften gjør kun Skade derved, at den skal af- køles til 0 °, og 100 Kubikfod sommervarm Luft kan kun smelte omtrent 1 Pd. Is, idet den afkøles til 0 °. Og naar Luftens Evne til at smelte Is ikke er større, saa indses det, at der ingen Fare kan være ved at gaa ind og ud af Ishuset selv i den varmeste Tid paa Dagen om Sommeren, naar blot Døren lukkes hurtig; den Skade, som den i saa kort Tid indtrængende varme Luft kan gjøre, er lige saa ringe som den, den kolde Luft kan gjøre, naar vi en kold Vinterdag gaa ind i vor Bolig og lukke hurtig efter os. Men staa Dørene aabne i længere Tid, eller ere de kun slet lukkende, samt er der andre Kilder til stadige ind- og udadgaaende Luftstrømme, da kan Luftvexlingen. snart voxe op til mange Tusinde Kubikfod, og saa kan Svindet herved blive betyde- ligt. Af det udviklede vil ses, hvorfor Indgangsdøren bør være foroven i Huset, og hvorfor det er heldigt at have en lys Forstue, hvis Døre kunne være lukkede, medens man er inde i Huset for at udkaste Is. — I et vel bygget og vel be- nyttet Ishus er Hovedkilden til Svindet ikke Luftvexling, menden Varme, der ved Ledning trænger igjennem Væg- gene og Isolationslaget til Isen. Denne Varmemængde vil voxe ligefrem med Forskjellen mellem den ydre Varme og Varmen i Iskassen, som jo paa det nærmeste er 0 °, og af det efterfølgende vil det ses, at Svindet netop voxer i samme Forhold. Det maa altsaavære en Hovedopgave at vanskelig- gjøre Ledningsvarmes Indtrængen derved, at Isen paa alle Sider omgives med et tilstrækkelig tykt Lag af slette Varme- ledere. Udvendig kan Huset have enten en muret Væg eller en Bræddevæg; den murede Væg beskytter bedst, thi vel er