Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forholdstal for Vægt af smeltet Is, eftersom der isoleres med: Bomuld, stuetør i et Værelse med Varme 79 do., lufttør paa et Loft 88 Bygavner, do. do. ......... 90 Hvedeavner, do. do. ......... 92 Havreavner, do. do. ......... 94 Blade, do. do. 96 Hakkelse, do. do. ......... 100 Risskaller, do. do. 101 Boghvedeavner, do. do ......... 104 Hvedehalm, do. do. ......... 110 Savspaaner, do. do. 114 Tørvesmuld fra Tørvehus. 116 Savspaaner, grønne. ..... 170 Tørvejord, fugtig 260 Savspaaner, gjennemvaad (vandet) . . 260 Tørvejord, do. do 320 Muldjord, do. do 560 Sand, do. do 630 Af disse Tal fremgaar, hvad der iøvrigt er bekjendt nok, at jo fugtigere Stoffet bliver, desto større bliver detsVarme- ledningsevne; endvidere ses, at Forskjellen paa Varmeled- ningsevnen af de Stoffer, som det kan være praktisk at bruge til Isolation i Ishuse, er saa ringe, at en lille Forandring i deres Fugtighedstilstand let vil kunne faa dem til at skifte Plads i Rækken, saa at der af Hensyn til selve Varmeled- ningsevnen ingen Grund, er til at indkjøbe et kostbart Stof som f. Ex. Risskaller, naar et billigere Stof som f. Ex. Hak- kelse eller Avner haves ved Haanden. Et andet Spørgsmaal er, om en Iskasse af Træ ikke vil staa sig længere, naar der isoleres med Risskaller, end med Hakkelse; men der er ikke stor Grund til at antage dette; thi Risskallern.es inderste Lag, der er i Berøring med Iskassen, bliver lige saa vel fugtig som et Hakkelselag. Ganske vist er Hakkelse mere udsat for at mugne og raadne end Risskallerne; men. paa Loftet og ved Siderne kan Hakkelselaget dog holde sig i flere Aar, før det nævnte fugtige Lag bliver saa tykt, at det i nogen kjendelig Grad, forøger Varmeledningsevnen. Det vil som an-