Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

24 tydet være gavnligt, hvad enten der anvendes Risskaller eller Hakkelse, at Stoffet efter nogle Aars Brug udtages og tørres eller fornyes; men dette er ogsaa heldigt, selv om der er en muret Iskasse. At anvende Tørvejord som isolerende Stof, hvor det kommer i Berøring med Træ, er som alt an- ført utilraadeligt, naar Huset skal vare i længere Tid. Endnu skal bemærkes, at nogle formene, at et eller flere saakaldte „stillestaaende Luftlag14 mellem Yder- og Indervæggen kan gjøre omtrent samme Tjeneste som et af ovennævnte Stoffer i dette Bum; men denne Antagelse er urigtig af den simple Grund, at Luften ikke kan blive stillestaaende, men maa stadig være i Bevægelse, da den er koldere ved Iskassen end længere ude. Luften bliver først „stillestaaendeu ved, at det isolerende Stof forhindrer dens Strømninger. (1875 og 1878.) Bundsvindet i et Normalishus paa Landbohøjskolen af den. beskrevne Form og med fuldstændig tæt Bund i Iskassen har fra 1875 og nu til 1880 kun været 8 å 9 Tommer aarlig; det er bestemt paa den Maade, at der er lagt Bi'ædder ind i selve Ismassen, og derefter maalt, hvormeget disse Brædder have nærmet sig til Bunden. Men et saadant Gulv er meget kostbart og gjør, som alt berørt, ikke fuld Nytte, naar det bliver utæt. Der er derfor gjort en Mængde Forsøg over, hvorledes man paa en anden simpel og nogenlunde billig Maade kan beskytte Isen mod Bundsvind. — Ved disse For- søg har Bundsvindet; naar Huset har rummet omtrent 45 Pd. Is pr. Kubikfod, for et Aar varieret fra 5 Fod til 1 Fod. 5 Fod Bundsvind erholdtes, naar Isen lagdes umiddelbart paa Jorden, og det hjalp ikke (noget, at selve Jordbunden dækkedes med et Betonlag, og at der sørgedes for Bortled- ning af Vandet. — Anbringes derimod mellem Jord og Is et Lag Tørvejord, efter Sammenpresningen 2 Eod tykt, og Isen lægges umiddelbart herpaa, saa vil i de fleste Tilfælde kunne regnes, at Bundsvindet i et Aar kun bliver 1 Fod^ hvis man derimod isolerer med utæt Plankegulv, og anbringer det samme Lag Tørvejord under dette G-ulv, da vil Svindet blive større. Grunden hertil er, at Tørvejorden i første Til- fælde ikke bliver saa fugtig som i sidste; thi det gaar med den vaade Tørvejord som med den fugtige Sne: ved stærkt