Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1902
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 637.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000118
Emne: Optrykt paany 1092
Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
nogen væsentlig Forskjel mellem Smørudbyttet ved
Is- og ved Bøttesystemet til de Tider af Aaret, da
Mælken i Bøtterne har kunnet holde sig frisk i 34
Timer og er skummet efter denne Tid, hvoraf atter
følger, at naar der haves en nogenlunde god Mælkekjælder,
vil Bøttesystemet kun i Sommertiden, Juni—September, give
ringere Smørudbytte end Issystemet; men i denne Tid kan
det blive 8—10 pCt. ringere, ja under ugunstige Forhold gaa
endnu længere ned. Ved den store Forsøgsrække paa Rosen-
feldt i 1879 (se nedenfor) var Smørudbyttet i Gjennemsnit i
Juni—September 8,3 pCt. lavere ved Bøtte- end ved Issystemet
men Skumningstiden for Bøtterne var i denne Tid nærmest
22 Timer. Mælkekjælderen. maa der nærmest betegnes som
god i Sammenligning med ældre, mindre god i Sammen-
ligning med nye Kjældere for Bøttesystemet. Anderledes
stiller Forholdet sig mellem de to Systemer, naar der haves
„tung“Mælk; saaledes kaldes Mælken, naar Flødeafsætningen,
særlig ved Is- og Vandafkølingen, foregaar saa langsomt og
ufuldstændigt — trægt, tungt —, at der efterlades forholds-
vis meget Fedt i den. skummede Mælk, og det ej blot ved
10, men ogsaa ved 34 Timers Skumning. Allerede ved selve
Skumningen haves der et temmelig sikkert Kjendetegn paa
tung Mælk deri, at der ingen rigtig skarp Grænse er mellem
Mælk og Fløde; Fløden er mere tyndtflydende, og den skum-
mede Mælk mindre blaalig end sædvanlig. Som alt antydet,
fremtræder denne Egenskab ved Mælken hyppigere eller i
det mindste langt skarpere og stærkere ved Is- og Vand-
systemet end ved Bøttesystemet. Endvidere haves følgende
Kjendetegn paa tung Mælk: Forsk]ellen ved 10 og 34 Timers
Skumning af isafkølet Mælk, der foran, er angivet til 5 pCt.,
kan blive 10—15 pCt. og endnu større, og samtidig giver
Bøttesystemet et betydelig større Smørudbytte, end Is- eller
Vandsystemet. De kemiske Analyser af den skummede Mælk
have derhos bekræftet, at det er i den ufuldstændige Fløde-
afsætning, at Grunden til denne Forskjel maa søges; thi
medens der i „normal14 skummet Mælk fra „Is 34 Timeru og
ligeledes i den kølige Tid af Aaret fra „Bøtter 34 Timer“ kun
findes omtrent 1/2 pCt.Fedt, kanFedtmængden. i „tung“ isafkølet
skummet Mælk voxe til 1—2 pCt. eller mere. Skjønt Bøtte-