Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Emne: Optrykt paany 1092

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
45 nogen væsentlig Forskjel mellem Smørudbyttet ved Is- og ved Bøttesystemet til de Tider af Aaret, da Mælken i Bøtterne har kunnet holde sig frisk i 34 Timer og er skummet efter denne Tid, hvoraf atter følger, at naar der haves en nogenlunde god Mælkekjælder, vil Bøttesystemet kun i Sommertiden, Juni—September, give ringere Smørudbytte end Issystemet; men i denne Tid kan det blive 8—10 pCt. ringere, ja under ugunstige Forhold gaa endnu længere ned. Ved den store Forsøgsrække paa Rosen- feldt i 1879 (se nedenfor) var Smørudbyttet i Gjennemsnit i Juni—September 8,3 pCt. lavere ved Bøtte- end ved Issystemet men Skumningstiden for Bøtterne var i denne Tid nærmest 22 Timer. Mælkekjælderen. maa der nærmest betegnes som god i Sammenligning med ældre, mindre god i Sammen- ligning med nye Kjældere for Bøttesystemet. Anderledes stiller Forholdet sig mellem de to Systemer, naar der haves „tung“Mælk; saaledes kaldes Mælken, naar Flødeafsætningen, særlig ved Is- og Vandafkølingen, foregaar saa langsomt og ufuldstændigt — trægt, tungt —, at der efterlades forholds- vis meget Fedt i den. skummede Mælk, og det ej blot ved 10, men ogsaa ved 34 Timers Skumning. Allerede ved selve Skumningen haves der et temmelig sikkert Kjendetegn paa tung Mælk deri, at der ingen rigtig skarp Grænse er mellem Mælk og Fløde; Fløden er mere tyndtflydende, og den skum- mede Mælk mindre blaalig end sædvanlig. Som alt antydet, fremtræder denne Egenskab ved Mælken hyppigere eller i det mindste langt skarpere og stærkere ved Is- og Vand- systemet end ved Bøttesystemet. Endvidere haves følgende Kjendetegn paa tung Mælk: Forsk]ellen ved 10 og 34 Timers Skumning af isafkølet Mælk, der foran, er angivet til 5 pCt., kan blive 10—15 pCt. og endnu større, og samtidig giver Bøttesystemet et betydelig større Smørudbytte, end Is- eller Vandsystemet. De kemiske Analyser af den skummede Mælk have derhos bekræftet, at det er i den ufuldstændige Fløde- afsætning, at Grunden til denne Forskjel maa søges; thi medens der i „normal14 skummet Mælk fra „Is 34 Timeru og ligeledes i den kølige Tid af Aaret fra „Bøtter 34 Timer“ kun findes omtrent 1/2 pCt.Fedt, kanFedtmængden. i „tung“ isafkølet skummet Mælk voxe til 1—2 pCt. eller mere. Skjønt Bøtte-