Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

46 systemet ved alle Forsøgene med tung Mælk har udskilt Flø- den meget bedre, end Issystemet, er der dog ogsaa ved dette, navnlig naar Mælken har været „meget tung“, efterladt for- holdsvis meget Fedt i den skummede Mælk, endog indtil 2 pCt. Mælken kan dels være tung ved Malkningen — k o tun g — og dels kan den blive tung ved at den, før den hensættes til Flødeafsætoing, henstaar eller kjøres i nogen Tid og derved afkøles — koldtung. Hvad den kotunge Mælk angaar, da kunne de Omstændig- heder, hvorunder den fremkommer, ikke bestemt angives, og endnu mindre kan der angives praktiske Midler, hvorved Tung- heden kan hæves. Imidlertid har Mælk fra gammel- malkende Køer i Efteraars- og Vintermaanederne ved alle Forsøgene været mere eller mindre tung, hvad der yderligere fremgaar af nedenstaaende Gjennemsnits- tal af en Del Forsøg: Tab. XX. Gammelmalkende Køer Pd. Mælk til 1 Pd. Smør Forholdstal for Smørudbytte Is Bøtter Is Bøtter 34 Ti- mer 10 Ti- mer 34 Ti- mer 34 Ti- mer 10 Ti- mer 34Ti- mer Benzonsdal og Kjøbenhavns Mælkeforsyning 1878 Septbr. 26. —Oktbr. 4. Paa Benzonsdal (ikke afkølet) 41,7 35,6 31,5 85,3 100 113,0 Kjøbenhavn, samme Mælk, afkølet, kjørt 3 Mil, 11 0 C 67,7 52,5 35,5 77,6 100 148,1 Sæddingegaard 1877. Oktober, alle Køer 49,3 44,4 31,5 90,1 100 141,0 do. do. Novbr., Overløbere — 69,2 34,6 — 100 199,0 do. do. do. de andre Køer — 51,5 31,6 — 100 162,8 Grjedsergaard 1877. Novbr.—Decbr. . . . 64,0 51,7 32,7 80,4 100 159,7 Ourupgaard 1878. Januar .......... 62,9 49,5 36,6 78,7 100 138,4 do. do. Februar—Marts . . — 52,8 36,4 — 100 145,1 Rosenfeldt 1879. November — 31,5 28,4 — 100 110,8 Rosvang 1879. Anglerkøei’. Novbr. 36,1 30,3 25,8 83,7 100 117,2 Jyske Køer. do. 44,9 36,5 26,2 81,4 100 139.9