Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

47 At det derhos er meget betydelige Fedtmængder, der ere bievne tilbage i den skummede Mælk, og det endog paa Dage, hvor Smøriidbyttet har været forholdsvis højt, fremgaar af følgende Analyser: Tab. XXI. °/0 Fedt i skum- met tung Mælk fra gannnel- malkende Køer Pd. Mælk til 1 Pd. Smør Is 34 Tim. Bøtter 34 Tim. Is 34 Tim. Bøtter 34 Tim. Rosvang 1879. Angler-Køer. Novbr. 2. Morgen 1,34 1,26 29,7 28,4 do. do. Aften 1,54 1,54 24,6 24,3 Jyske Køer. do. Morgen 1,90 1,42 33,3 28,8 do. do. Aften 2,48 2,04 29,4 26,4 Angler-Køer. Novbr. 22. Morgen 1,66 0,96 34,5 27.7 do. do. Aften 2,05 1,10 33,9 25,2 Jyske Køer. do. Morgen 2,38 1,24 44,2 29.4 do. do. Aften 2,59 1,36 40,3 26,7 Ved disse Forsøg fremtræder Tungheden al gammel- malken.de Køers Mælk tilstrækkelig skarpt. Issystemet er under saadanne Forhold meget uheldigt. Fremdeles ses det,, at baade drægtige Køer og Overløbere have tung Mælk. Man tør dog ikke af disse Forsøg drage den Slutning, at. gammelmalkende Køer altid have tung Mælk. — Tungheden har imidlertid ogsaa vist sig under andre Forhold og paa Tider, da Køerne ingenlunde kunde kaldes gammelmalkende,. hvorhos der har været Antydninger af, at Mælk fra enkelte Besætninger kunde have særlig Tilbøjelighed til Tunghed; men Forsøgene have endnu intet kunnet oplyse om Grun- den hertil. Som praktisk Resultat af disse Forsøg kan dog vist allerede nu fastslaas: Det er heldigt ved et Ismælkeri at have et Bøttesystem i Beredskab, hvortil der kan tyes, naar et ringe Smørudbytte i Forbindelse med de angivne Tegn paa Tunghed opfordrer dertil, og da særlig i Efteraars- maanederne; samt at den, der har et godt Bøttemælkeri,.