Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

48 maa være varsom med at forlade dette, for at gaa over til Ismælkeri, med mindre han ved at prøve sig frem har over- bevist sig om, at hans Besætning ikke har nogen synderlig Tilbøjelighed, til at give tung Mælk. Hvad Koldtungheden angaar, maa den efter de hidtil med. normal Mælk udførte Korsøg antages at stamme ikke fra selve Kjørselen eller Rystning under Kjørselen — alminde- lig Kjørsel og Jernbanekjørsel virke ens — men fra Afkølingen under Kjørselen i Forbindelse med den forløbne Tid; Tung- heden har nemlig vist sig ens for henstaaet og for kjørt Mælk, naar Afkølingen har været ens; indpakkes Mælkespanden under Kjørselen, saa at Afkølingen formindskes, formindskes ogsaa Tungh.ed.en. Den koldtunge Mælk kan atter vinde i Evne til Flødeafsætning, naar den opvarmes, før den an- bringes i Isvand. Efterfølgende Tab. XXII indeholder nogle Forsøg herover, ved hvilke Mælken deltes i 4 Dele, den første Del anbragtes strax i Is, de tre andre Dele kj ørtes dels uden og dels efter en kort forudgaaet Afkøling, og derpaa anbragtes den anden Del strax i Is, medens den tredje og -den fjerde Del opvarmedes til henholdsvis 30 0 og 40 0 C og derefter anbragtes i Is paa sædvanlig Maade. I Tab. XXII er angivet Gjennemsnit af Forholdstal for Smørudbytte, samt den forløbne Tid og Varmegraden efter Kjørselen. Heraf fremgaar altsaa, at jo stærkere den kjørte Mælk har været afkølet før den er hensat til Flødeafsætning, desto mindre Smørudbytte har den derefter ikke opvarmede Prøve givet — den er bleven koldtung —; endvidere ses, at en Opvarmning til 30° C ikke er tilstrækkelig, men at man noget nær har faaet det oprindelige Smørudbytte igjen ved den Prøve, der opvarmes til 40 0 C (Kovarme 38—39 0 C). Af det efterfølgende Afsnit vil fremgaa, at Centrifugen magter at udskille Fløden baade af kotung og af koldtung Mælk paa en langt fuldstændigere Maade, end. Is- og Bøttesystemet.