Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1902
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 637.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000118
Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Altsaa haves her stadig i hvert enkelt Forsøg mindst
Fedt i skummet Mælk fra Isafkøling, hvor der efter Kjærnings-
forsøgene ogsaa skulde være mest Smør (om Fedt i tung
skummet Mælk, se nedenfor).
Forskjellen i Smørudbytte ved 34 Timers Skumning
mellem de to Systemer, „Isu og „Vand 10u, kan efter det
foregaaende i Gjennemsnit anslaas til 10 pCt.; er Vandet
koldere, bliver Forskjellen noget mindre, og er det varmere,
have andre Forsøg vist, at den bliver større. I de Vand-
mælkerier, hvor Vandet maa pumpes op, vil Vandet i selve
Kummerne utvivlsomt i en stor Del af Aaret snarere være
over end under 10° C., og i Kummer, der fyldes med rindende
Vand fra Kilder, vil Varmen om Sommeren let blive over 8° C.
Altsaa maa Smørudbyttet i Vandmælkerierne herefter antages
at være kj endelig mindre end i Ismælkerierne, en Erfaring,,
der utvivlsomt ogsaa nu er erkjendt af mange Landmænd.
Er Forskjellen imidlertid fremtrædende ved 34 Timers Skum-
ning, bliver den dog endnu langt større ved en tidligere
Skumningstid; saaledes ved 10 Timer 15—20 pCt. og endnu
mere. (Det bringes i Erindring, at disse Forsøgsresultater
kun stamme fra Afkøling i høje Spande; Forsøg med lavere
Spande ere endnu ikke udførte.)
Is- Og Bøttesystem — tung Mælk. Ved Sammenlig-
ningerne mellem Smørudbyttet ved disse Systemer er der,
som foran ved Issystemet, brugt høje, runde, 50 Pd.s Spande^
og ved Bøttesystemet flade Træbøtter af sædvanlig Slags.
Skumningstiden har for den isafkølede Mælk været 34 Timer,
og der har været anvendt stærk Isafkøling. Skumningstiden
for Bøttemælken er ogsaa sat til 34 Timer og har kun været
kortere, naar Mælken i den varme Tiel af Aaret ikke har
kunnet „holde sig“ saa længe. Det har været ulige vanske-
ligere at foretage disse Sammenligninger end de foran
nævnte; thi medens Afkølingsmaterialets Varmegrad ved Is-
og ved Vandsystemet kan holdes noget nær konstant, og
Svingningerne i Luftens Varme kun. kunne have en forsvin-
dende Indflydelse, faa disse Svingninger en stor Indflydelse
ved Bøttesystemet. Hovedresultatet af Forsøgene kan, naar
Mælken er normal, angives saaledes: Der har ikke været