Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Emne: Optrykt paany 1092

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
44 Altsaa haves her stadig i hvert enkelt Forsøg mindst Fedt i skummet Mælk fra Isafkøling, hvor der efter Kjærnings- forsøgene ogsaa skulde være mest Smør (om Fedt i tung skummet Mælk, se nedenfor). Forskjellen i Smørudbytte ved 34 Timers Skumning mellem de to Systemer, „Isu og „Vand 10u, kan efter det foregaaende i Gjennemsnit anslaas til 10 pCt.; er Vandet koldere, bliver Forskjellen noget mindre, og er det varmere, have andre Forsøg vist, at den bliver større. I de Vand- mælkerier, hvor Vandet maa pumpes op, vil Vandet i selve Kummerne utvivlsomt i en stor Del af Aaret snarere være over end under 10° C., og i Kummer, der fyldes med rindende Vand fra Kilder, vil Varmen om Sommeren let blive over 8° C. Altsaa maa Smørudbyttet i Vandmælkerierne herefter antages at være kj endelig mindre end i Ismælkerierne, en Erfaring,, der utvivlsomt ogsaa nu er erkjendt af mange Landmænd. Er Forskjellen imidlertid fremtrædende ved 34 Timers Skum- ning, bliver den dog endnu langt større ved en tidligere Skumningstid; saaledes ved 10 Timer 15—20 pCt. og endnu mere. (Det bringes i Erindring, at disse Forsøgsresultater kun stamme fra Afkøling i høje Spande; Forsøg med lavere Spande ere endnu ikke udførte.) Is- Og Bøttesystem — tung Mælk. Ved Sammenlig- ningerne mellem Smørudbyttet ved disse Systemer er der, som foran ved Issystemet, brugt høje, runde, 50 Pd.s Spande^ og ved Bøttesystemet flade Træbøtter af sædvanlig Slags. Skumningstiden har for den isafkølede Mælk været 34 Timer, og der har været anvendt stærk Isafkøling. Skumningstiden for Bøttemælken er ogsaa sat til 34 Timer og har kun været kortere, naar Mælken i den varme Tiel af Aaret ikke har kunnet „holde sig“ saa længe. Det har været ulige vanske- ligere at foretage disse Sammenligninger end de foran nævnte; thi medens Afkølingsmaterialets Varmegrad ved Is- og ved Vandsystemet kan holdes noget nær konstant, og Svingningerne i Luftens Varme kun. kunne have en forsvin- dende Indflydelse, faa disse Svingninger en stor Indflydelse ved Bøttesystemet. Hovedresultatet af Forsøgene kan, naar Mælken er normal, angives saaledes: Der har ikke været