Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

50 hvorved Fløden kommer til at løbe ud over Randen ai den oven for nævnte runde Aabning; naar Flødeudskillelsen efter godt Time er tilendebragt, standses og tømmes Centri- fugen, og der begyndes forfra. Denne Standsning er en Ulempe, og Centrifuger af denne Konstruktion maa allerede nu betragtes som forældede og ere afløste af fuldt kontinuerlige Centrifuger (der ofte benævnes med det ikke meget beteg- nende Navn: Separatorer). Af disse bruges for Tiden her i Landet: Nielsen & Petersens (Roskilde), de Lavals (Stock- holm), hvortil nu er kommen Lefeldts nyeste Konstruktion (Schoningen). De arbejde alle tre efter samme Princip, nem- lig saaledes, at der stadig under Gangen tilføres sød Mælk, og tillige borttages baade Fløde og skummet Mælk, henholds- vis fra Inder- og Ydersiden af den nævnte Mælkecylinderring. Disse Centrifuger kunne altsaa gaa uafbrudt, indtil det øn- skede Kvantum Mælk er centrifugeret, og efter Forsøgene at dømme staa de ingenlunde tilbage for, men snarere over Lefeldts blot selvskummende Centrifuge i Evne til at udskille Fløden, hvorhos Arbejdet gaar forholdsvis raskere fra Haanden. Den Mælkemængde, som en Centrifuge kan bearbejde i en vis Tid, er afhængig af, hvor rent der skal skummes, hvor stor den er, og hvor hurtig den gaar, alt under Forudsætning af, at den har en stadig og ikke rystende Gang og iøvrigt er lavet efter et rigtigt Princip. Nielsen & Petersens Centri- fuge af den almindeligst brugte Størrelse rummer 120 Pund Mælk, har en Diameter af 2 Fod og gaar med en Hastighed af omtr. 1500 Omdrejninger i Minuten. Lefeldts kontinuerlige har omtrent samme Størrelse og Hastighed. Lavals mindste Centrifuge rummer kun 11 Pd. Mælk, har en Diameter af lO1^ Tm., men en Hastighed af omtrent 6000 Omdrejninger; de to første regnes at kunne skumme 5—(500 Pel., den sidste 250 Pd. i Timen. Til yderligere Forstaaelse af Centrifugernes Arbejdsmaade forudskikkes følgende almindelige Bemærk- ninger. Den Kraft; hvormed en af de smaa Fedtpartikler i Mælken under dens rolige Henstand søger at løsrive sig fra dens øvrige Bestanddele og stige til Vejrs, er lig Forskjellen mellem Vægten af Fedtpartiklen og af en lige saa stor Mælke- partikel. Anbringes Mælken i en Centrifuge, og denne sættes