Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

55 angivne Hastighed og Tid var, at Smørudbyttet fra Nielsen & Petersens blev 4,8 pCt. større end fra Lefeldts, og medens der i den skummede Mælk fra Lefeldts Centrifuge i Gjennem- snit fandtes 0,35 pCt. Fedt, var der i den fra Nielsen & Petersen kun. 0,17 pCt. — En lige saa ringe Fedtmængde er der ved Analyser funden i skummet Mælk fra de Lavals Centrifuge. Altsaa synes efter disse Forsøg de kontinuerlige Centrifuger at være endnu bedre Elødeudskillere end den selvskummende, der brugtes paa Rosenfeldt. Tab. XXIV. Kjørt og afkølet Mælk Efter Kjør- sel C.o Pund Mælk til 1 Pd. Smør. Forholdstal for Smørudbytte. Is 34 Timer Centri- fuge. Is 34 Timer Bøtter eller Fade 34 Timer. Kjøbenhavns Mælkeforsyning, af- kølet og kjørt. 1878. 18.-20. Septbr., kjørt 9 Mil, vist ogsaa kotung 12,3 45,7 142,5 100 134,5 26. Sept.-l. Okt., kjørt 3 Mil, tillige kotung 11,0 46,3 138,1 100 131,9 3.-4. Oktober, kjørt 3 Mil, meget kotung.......... 11,0 60,7 211,4 100 182,0 1879. Aunø Fællesmælkeri, kjørt. Februar for hele Maaneden 14,4 30,8 117,8 100 98,8 Marts - — — 13,9 32,7 113,4 100 104,5 1880. Rosenfeldt. Graardens Mælk. 10.-15. Marts og 19. April, alene kjørt 2 Timer ..... 18,8 31,1 110,3 100 18. Marts-3. April, afkølet og kjørt 2 Timer 12,0 32,9 114,5 100 — * Medens ovenstaaende Forsøg give Vidnesbyrd om, at Centrifugen har kunnet magte Flødeudskillelsen ved den „kotunge“ Mælk, have andre Forsøg godtgjort, at den ogsaa