Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

56 giver et betydelig større Smørudbytte, end de andre Systemer, naar Mælken er „koldtung“. Herover foreligge de i foran- staaen.de Tabel XXIV anførte Gjennemsnitstal. Ved Analyseprøver fra Aunøforsøgene fandtes i skummet Mælk fra Centrifuge 0,47, fra Is 1,16 og fra Fade 0,97 pCt. Fedt, hvoraf Centrifugens Overvægt yderligere fremgaar. Et andet Spørgsmaal bliver det, om Centrifugesystemet, trods dets Overvægt over de andre Systemer ved „koldtungu Mælk, alligevel udskiller Fløden saa fuldstændig, som det vilde have været Tilfældet, hvis Mælken ikke var bleven afkølet og kjørt. Herover blev der gjort to Forsøgsrækker paa Rosenfeldt, nemlig: en Prøve af forud blandet Mælk centrifugeredes strax, en anden kj ørtes og centrifugeredes efter Kjørsel; som G-jennem- snit blev Smørtabet ved den kjørte Prøve 0,7 og 1,2 pCt. for en Afkøling til henholdsvis 18,8° og 12,0° C; Forskjellen er altsaa ikke stor. Det er rimeligt, at der under andre Forhold kan faas større Tab ved den samme Afkøling, særlig naar Mælken tillige er kotung, ligesom at en endnu stærkere Af- køling vil give større Tab; samt at Tabene kunne blive saa store, at det kan betale sig atter at opvarme Mælken. Det udviklede i Forbindelse med det ringe Smørudbytte, der ofte haves i mange Fællesmælkerier, tyder paa, at Centri- fugesystemet kan faa særlig Betydning for disse Mælkerier. Ved Forsøgene iagttoges, at Centrifugefløden ikke kunde kjærnes ren i sød Tilstand, medmindre den var afkølet langt under — for derefter atter at opvarmes til — Kjærnings- temperaturen, og skjønt Kjærningen af den syrnede Fløde vel ikke frembød samme Vanskelighed, gik man dog i Mælkeriet paa Rosenfeldt strax over til ogsaa at afkøle den til Syrning bestemte Fløde, og efter de Erfaringer, der gjordes paa Rosenfeldt og senere ere gjorte anden Steds, anses en saa- dan Afkøling for nødvendig, naar der skal laves fint og holdbart Smør. Hertil kommer, at man ogsaa anser det for heldigt at afkøle Smørret mellem første og anden Æltning, og at, for saa vidt skummet Mælk fra Aften skal benyttes til Ostelavning næste Dag, denne Mælk i den varme Tid ai Aaret da ogsaa bør afkøles, og altsaa kan et Afkølings- materiale ingenlunde undværes i et Centrifugemælkeri.