Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920

6 dog tvivlsomt, om Munkenes vel nok egoistiske Bestræbelser har baaret videre Frugt. Vi véd i alt Fald, at Fjerkræavlen op til den nyere Tid har staaet paa et meget primitivt Standpunkt Hønsene fik Lov at skøtte sig selv, søge Natteophold og lægge Æg, hvor de vilde, ligesom de maatte opretholde Livet ved, hvad de kunde forskaffe sig paa Møddingen og andre Steder. Kun hos Husmoderen, der af og til, naar det kneb, stjal sig til at kaste lidt Korn ud til dem, fandt de beskyttende Tilflugt I de tæt sammenbyggede Landsbyer saas iøvrigt kun faa og oftest smaa, indavlede Høns, og almindeligt var det, at Kyllingerne først udrugedes hen ad Sommeren. Ingen drømte vist den Gang om, at det om føje Aar skulde lykkes danske Landmænd og Ægpro- ducenter at rejse det Andelsselskab, hvis 25 Aars Jubilæum vi nu fejre, og at Hønseavlen, denne den Gang næsten foragtede Gren af Husdyrholdet, vilde komme til at indbringe Landet saa store Summer, som Tilfældet nu er, thi Forholdet paa de Tider var jo i Virkeligheden dette, at de saa stedmoderlig behandlede Høns kun blev taalt, fordi de leverede de til Husholdningen ret uundværlige Æg. Endnu omkring Midten af det 19. Aarhundrede spillede Fjerkræavlen en beskeden Rolle ogsaa indenfor Landbruget, men da var det, at Sagen lidt efter lidt vaktes til Live, idet der bl. a. paa Tilskyndelse af den paa mange andre Omraader saa fremsynede og patriotisk sindede Generalkonsul Henrik Pontop- pidan i 1878 dannedes den første Fjerkræavlerforening, som senere blev efter- fulgt af flere. I Aarenes Løb er der gennem disse slaaet til Lyd for Sagen saavel i Tale som ogsaa i Skrift, navnlig af to saa fremragende Skribenter paa Fjerkræavlens Omraade som Adjunkt Georg St. Bricka og Redaktør J. Pedersen-Bjergaard. Samtidig med at Husdyrholdet istedetfor Kornproduktionen blev Grund- laget for vort Landbrug, og det gik rask frem med Oprettelsen af forskellige Andelsforetagender, begyndte nye og bedre Tider for Fjerkræet at bryde frem, og alt som Aarene gik, skabtes der bedre Vilkaar for dette. De daarlige Konjunkturer, der indtraf i 1880erne for Landbruget, bidrog navnlig sit til, at mange var lydhøre overfor nye Ideer og villige til at slaa ind paa andre Baner, og de fandt da en ny Indtægtskilde i Bierhvervene, og da særlig i Hønsene, der spiller den største Rolle indenfor Fjerkræet, og som kan holdes under saa mangeartede Forhold og bl. a. opsamle og udnytte de paa Marker og i Gaardene liggende Spildekorn og Affaldsstoffer. Fra de større Gaarde, hvor Interessen for en Del samlede sig om de i Udlandet i Mode værende Sportsfjerkræracer, og bl. a. ogsaa fra Præstegaardene forplan-