Dieselmotorer kontra Dampdrift
særlig med Henblik paa Elektricitetsværker

Forfatter: O. Engholm

År: 1914

Serie: INGENIØREN

Forlag: TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Sted: KØBENHAVN

Udgave: FORTRYK

Sider: 13

UDK: 621 (01)

Emne: FORTRYK

FOREDRAG, HOLDT I DANSK INGENIØRFORENING 1914

AF

Driftsbestyrer O. ENGHOLM, M. Ing. F.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
5 og niere vi] forsvinde inden for alle de Omraader, hvor de rent økonomiske Forhold er de bestemmende. Det flydende Brændsels Betydning som almindelig Konkurrent med Kullene under større Forhold indtraadte først, efter al Diesel havde fundet Udveje til at benytte de tarveligere Olier direkte i Forbrændingsmaskinen. Aarsagen til, al det er muligt med et Brændsel, der koster 2 å 3 Gange saa meget pr. Kai., at konkurrere med Kul- lene, ligger som bekendt deri, at Dampanlæg, trods deres øvrige tekniske Fuldkommenheder, lider af den deslo værre uoprettelige Mangel, al største Delen af den lia en teknisk fuldt tilfredstillende Motor til Forbrænding af de billigere Sorter flydende Brændsel med en termisk Virkningsgrad, der ligger omkring de 30 pCt. Denne Drivkraft vil altsaa for al konkurrere med Dampanlæg kunne taale en Brændselspris, der er 2 å 3 Gange saa høj som Kullenes. I hosstaaende Fig. IV er Forholdene illustrerede i store Træk, og man ser heraf, hvorledes de forskellige Tab for- deler sig; men for at give el Billede af, hvad der i Praksis kan opnaas af Nyttevirkninger ved henholdsvis Dampanlæg og Dieselniotoranlæg af forskellig Størrelse, har jeg i Z000 cjj cbdi 3000 Øvndt cKø tevand, <0. & xUjde. ctfcdef VaO. i cKoUvandct. ............... cbm i, cKn-wn (15 Cvt 24° ÖC.) 6.9OO.OOO *22 &. i cTvwwvi. ttaftfo- £6 i Xökvandtt 2000 150 I I 5440000 V. 6. i Æimcn. cKöUvcind. | | 22 c-ttn i Swrvun 115 tU 70" W.) 2000eff.c£>.iK.15d ÖnuU. MM—i 1 I 4 220000 ‘V S. t dir, cKd-Uvand. ] 4o «. Si/mt/n (15 tiC 5o° ■&•£.) fyg o? , , 0 1 2 3 4 5 6 7'6 9 I0 2/cvtwwJowiu^. ।____।_______।______j_____।________i______।_______,______t_______।______i vr .; . f f 0 100 200 300 400 500 c^’rfyr Fig. 4. Varmeudnyttelse og Kølevandsforbrug ved Dampturbiner og Dieselmotorer. Kullene tilførte Varme ikke bliver til Arbejde; 10 til 15 pCt. tolal Nyttevirkning er fine Tal ved et moderne Damp- anlæg; det vil altsaa sige, al 85 til 90 pCt. af Kullenes Varme under vore nuværende Driftsformer gaar helt tabt, ja endog er til stor Gene og Bekostning, for saa vidt stør- ste Delen deraf skal skaffes bort ved Kølevand, hvorved Anlæggene i høj Grad bliver afhængige af at kunne skaffe hosstaaende Fig. V optegnet Kurver, der viser den sam- lede termiske Nyttevirkning, som kan opnaas ved hen- holdsvis et fuldstændigt Dampmaskinanlæg, Dam.pturbine- anlæg og et Dieselmoloranlæg. Værdierne er udregnede for de bedste og mest moderne Anlæg med særligt Hen- blik paa Elektricitetsværker. For Dampmaskine- og Dampturbinetallene er der tænkt paa ret store Enheder, Fig. 5. Termisk Nyttevirkning ved forskellig Belastning, regnet fra Brændsel til produceret elektrisk Energi. sig det nødvendige Kølevand paa en billig og tilforladelig Maade. Allerede ved Gasmaskinerne var man naaet et Skridt videre, idet man her opnaaede en Nyttevirkning af 24 til 28 pCt., men det vil føre for vidt her nærmere at komme ind paa denne Driftsform, der i Øjeblikket ikke har den Betydning i Konkurrencen som tidligere, hvor ikke særlige lokale Forhold gør sig gældende. Først med Forbrændingsmotoren, hvis mest kendte Betegnelse er Dieselmotoren, er det opnaaet al fremstille henholdsvis for Dampmaskine ca. 1500 KW. og for Dampturbine 1000, 5000 og 20 000 KW. Enheder; disse Værdier vil derfor for mindre Enheder ligge noget lavere. Resultatet er, al den maks. termiske Nyttevirkning er henholdsvis lO1/^ 12, lé1/^ IG1^ og 30 pCt., d. v. s. Olieprisen pr. Kai. kan være fra 1,8 til 2,9 Gange saa høj som Kullenes Pris, for at samme pekuniære Økonomi kan opnaas. Sammenlignes disse Tal med de tidligere for Olie- priserne fundne Forholdsværdier, viser det sig, at Pris-