Dieselmotorer kontra Dampdrift
særlig med Henblik paa Elektricitetsværker

Forfatter: O. Engholm

År: 1914

Serie: INGENIØREN

Forlag: TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Sted: KØBENHAVN

Udgave: FORTRYK

Sider: 13

UDK: 621 (01)

Emne: FORTRYK

FOREDRAG, HOLDT I DANSK INGENIØRFORENING 1914

AF

Driftsbestyrer O. ENGHOLM, M. Ing. F.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
7 Fig. VI tegnet Grundplanen af el 5000 KW. Elektricitets- værk med Enheder paa 2500 KW., henholdsvis med Damp- lurbiner og med Dieselmotorer som Drivkraft. Naar her- til kommer, at der til Turbineværker oftest er knyttet Omfornierværker eller i alle Tilfælde stationære Trans- Fig. 6. Sammenligningsplan fra et 5000 KW. Kraftanlæg, henholdsvis med Dieselmotorer og med Dampturbiner. formatorer, hvilket for Dieselværker ikke altid vil være Tilfældet, saa ser man, al del Grundareal, som et middel- slort Turbineanlæg med Tilbehør optager, let bliver 2 å 3 Gange saa stort som det tilsvarende Dieselmotoranlæg. Senere er i Forbindelse med Fig. XI paavist, at der for selve Kraftværkernes Vedkommende først ved Anlæg paa over 4000 KW. Enheder kræves mindre Areal for Damplux-binekraf tværkerne. IV. Anlæggenes Størrelse og Anlægspris. Ved Sammenligning imellem de lo foran nævnte Driftsformer kommer først og fremmest de praktisk ud- førlige Maskinstørrelser i Betragtning, idet baade Anlægs- værdien og Betjeningspersonalets Størrelse i høj Grad vil være afhængig af, al man kan faa de til hvert enkelt Anlæg mest passende Maskinstørrelser; derimod overses let ved Sammenligningen, at det ikke i driftsøkonomisk Hen- seende er en Fordel med saa store Maskintyper som mu- ligt, tværtimod vil et Anlæg med el større Antal mindre Maskiner være heldigere stillet i Retning af, at de enkelte Maskiners Middelbelastning vil kunne holdes lætlere op li I deres gunstigste Belastning, saaledes at det kun er af Hensyn til Anlægsværdien og Betjeningen, at Maskinty- perne kunde ønskes gjorte saa store som muligt. Hertil kommer for Dampanlæggene i Modsætning til Dieselmotor- anlæggene, at de større Maskiner ogsaa kan bygges med større total Nyttevirkning, et Forhold, der for Damptur- binecentraler med stor Udnyttelsesfaktor faar en ganske særlig Betydning. Ved Dampturbineanlæg ligger den højere Grænse for Maskintypernes Størrelse langt over, hvad vi herhjemme kan komme til at benytte, foreløbig er vel ca. 20 000 KW. Enheder den praktiske Overgrænse; nedefter vil man ved Enheder paa under 500 KW. ikke niere have nogen riglig Fordel ved Dampturbineanlæg, og først ved Enheder over 1000 KW. viser Damplurbineanlæggene deres bedsle Egen- skaber. En Angivelse af nogen Enhedspris for Damp turbine- centraler i Almindelighed er i Virkeligheden ikke mulig, thi, som det er paavist i det foregaaende, spiller de lokale Forhold en saa betydelig Rolle ved Fastsættelsen af An- lægsprisen, at et Tal i Almindelighed allid vil kunne kriti- seres. Imidlertid er det saa heldigt, at der, som nævnt, foreligger en meget interessant Afhandling af Tysklands vistnok største Kapacitet paa dette Omraade, nemlig G. Klingenberg. Denne Afhandling, der er udarbejdet af en fanatisk Forkæmper for Centralisationen i stor Stil for hele Tysklands Elektricitetsforbrug, har i en Retning ikke saa stor Interesse for vore hjemlige Forhold, idet vi her vil komme lil at arbejde med Størrelser, som Forfatteren kun lige har berørt og tænkt sig som allermindste Grænse for, hvad man kan bygge; men netop fordi Forfatteren forud er overbevist om de store Muligheder og yderligere er over- bevist om, at intet kan sammenlignes med eller konkur- rere med Dampturbinedriften i stor Stil, faar hans Talvær- dier en Betydning som anvendeligt Materiale, der kan staa for en Kritik, der gaar ud paa at forhindre, at Damp- turbineanlæggene bliver forfordelte ved Sammenlignin- gen. Paa den anden Side kan jeg fra mit Synspunkt ikke nægte, at jeg finder hans Talværdier paa mange Punkter altfor gunstige, og for vore hjemlige Forhold for- beholder jeg mig kun — idet jeg i øvrigt uden Kritik for Dampturbinecentralernes Vedkommende overalt har be- nyttet og vil benytte hans Tal — at sætle lige saa mange Kroner, som han angiver Mark, en Tillempning, der næppe kan kritiseres, selv om hans Værdier for saa vidt var rig- tige for Tyskland. Hosstaaende Fig. VII viser Anlægs- værdien for en Dampturbinecentral, alt efter Maskinenhe- dernes Størrelse og selvfølgelig under Forudsætning af, at Værket er udbygget med et passende Antal Enheder, idel Førsteanlægget altid vil blive ikke saa lidt dyrere pr. KW.; som det vil ses heraf, bliver Prisen, naar man er naael over 10 000 KW. Maskinenheder, ikke væsentlig lavere; derimod stiger Enhedsprisen stærkt, naar man gaar under 4 å 5000 KW. Maskinenheder. Noget anderledes stiller Forholdene sig for Diesel- motoranlæg. Rent konstruktivt er der i Øjeblikket en højere Grænse, der ligger omkring 2500 KW., medens man nedefter kan komme saa langt, man vil, og der er ved Dieselmolorerne ikke som ved Dampanlæggene nogen væ- sentlig Forskel i den termiske Nyttevirkning, om man tager en noget større eller mindre Type. Af det foregaaende fremgaar det, at ved Anlæg under 500 KW. Enheder, vil man i de fleste Tilfælde være hen- vist til al benylle Dieselmotorer, og kun hvor særlige lo- kale Forhold laler derfor, vil Dampdrift være fordel- agtigere; dette Forhold er ogsaa af den Grund naturligt, som Værker af en saadan Størrelse næppe vil faa Karakter af virkelige Oplandscentraler. Anderledes stiller Forholdene sig ved den højere Græn- se; her ser det tilsyneladende ud, som om Værker paa over 2500 KW. Enheder udelukkende var henviste til Danip- turbinedrift, saaledes at del kun var Anlæg imellem 500 KW. og 2500 KW. Enheder, hvor det i hvert enkelt Til-