Dieselmotorer kontra Dampdrift
særlig med Henblik paa Elektricitetsværker

8 fælde var nødvendigt at undersøge, hvilken Driftsform der var fordelagtigst. Delte er imidlertid kun delvis rigtigt; for det første kan man meget godt tænke sig et Anlæg, der med Dampturbiner vilde blive udført med f. Eks. 4000 den Utopi, at flere smaa Centraler hver havde sit afgræn- sede Sporvejsnet, da vilde en Driftsforstyrrelse ikke nær i den Grad virke generende, og gaar man videre i Tanke- eksperimentet og tænker sig selvstændige Motoromnibus- Fig. 7. Dampturbine Elektricitetsværker. Enhedspris pr. K.W. for det færdige Anlæg. ser til at besørge Trafikken, altsaa en fuldstændig Decen- tralisation, hvor vilde da selv daglige Maskinskader være praktisk ganske uden Betydning for Trafikken. Dersom udenforstaaende saa, hvilke Havarier der daglig sker ved vore Automobildrosker uden nævneværdig Gene for den Del af Trafikken, som de besørger, vil man snart faa Øjet op for en meget væsentlig Fordel ved Decentralisationen. Ovenstaaende er kun fremsat for at skitsere en Tan- ke; Centralisationen frembyder i Praksis saa mange og store Fordele og bevirker saa store Prisreduktioner, at den er fuldi beretliget og el ganske nødvendigt Led i hele den økonomiske Udvikling, men den er paa Grund af denne sin let fallelige og lel synlige Fordel ved at blive anset for det eneste saliggørende, ja, som det eneste sikre, og det er denne sidste Misforstaaelse, som jeg i ovenstaaende gerne vilde til Livs; det hele er slet og ret et Pengespørgsmaal, og vi maa vurdere det, vi faar, med samt sine gode og daarlige Sider for at se, hvad vi i hvert enkelt Tilfælde staar os ved at tage. Efter at have behandlet de rent tekniske og derhen hørende Spørgsmaal kommer man nu for Dieselmotor- anlæggene til Spørgsmaalet om Anlægsomkostningerne. Her er man en hel Del lettere stillet end ved de tilsva- rende Damplurbineanlæg, thi dels bestaar et Dieselmotor- anlæg af meget færre Dele end et Damplurbineanlæg, hvor der foruden selve Maskineriet og den elektriske Instal- lation er Kedelanlæg, Kondensationsanlæg, Kølevands anlæg o. m. a., dels er Anlæggets hele Udstyrelse ganske uafhængig af de lokale Forhold, saaledes al man her vir- kelig kan tale om Enhedspriser for færdige Anlæg i Al- mindelighed. For at give en Enhedspris, der af Læseren dog i nogen Grad kan underkastes en Kritik, og hvoraf der kan ses, hvilke Forudsætninger der er gjorte, har jeg i det elter- følgende opstillet nogle Talværdier for de enkelte Dele af et saadant Anlæg. Først for selve Maskinanlæggel har jeg i Fig. VIII KW. Enheder, ved Dieselmotorer derimod med dobbelt saa mange 2000 KW. Enheder; rent driftsøkonomisk er det, som vi har set, en Fordel, og det drejer sig derfor kun om at undersøge, hvilke forøgede Anlægs- og Betje- ningsomkostninger, som denne Driftsform vil fordre. Her- til kommer, som det ogsaa fremgaar af det foregaaende, at man, hvor de lokale Forhold taler derfor, ved Diesel- anlæg vil kunne staa sig ved en Decentralisation (Køle- vand, Brændselsoplag, Grundværdi m. m.), hvorved nogle af de vilterlig højere Anlægsudgifter ofte kan genvindes derved, al man kan undvære Understationer, og ved sinip- lere Ledningsanlæg. En saadan Decentralisation har og- saa flere andre Fordele; for det første muliggør den en successiv Udbygning svarende lil Forbrugsstigningen, alt- saa en ikke ubetydelig Rentebesparelse fremfor et Damp- lurbineværk, der fra først af maa anlægges stort, saa- ledes at man straks faar en ganske uforholdsmæssig Ka- pital at forrente; oven i Købet vil Førsteanlægget som nævnt blive meget dyrt pr. KW. i Modsætning lil Diesel- moloranlæggene, der stadig tilnærmelsesvis vil kunne holde Enhedspriserne uden at slæbe paa unødig Kapital; men yderligere opnaar man, hvad man i vor Centrali- sationens Tidsalder nødigt vil indrømme,, faktisk større Driftssikkerhed, thi man kan ikke skjule, at Centrali- sationen, bortset fra sine mange særlig driftsøkonomiske Fordele, og fil Trods for de store tekniske Fremskridt, der nu muliggør Transport af elektrisk Energi over lange Strækninger, dog rummer en Usikkerhedsfaktor ikke alene derved, al Mulighederne for Driftsforstyrrelser fak- tisk er til Stede i højere Grad, men nok saa meget derved, at saadanne Driftsforstyrrelser virker paa en langt føle- ligere Maade end de mere lokale Forstyrrelser, som en decentraliseret Forsyning afstedkommer. Man ser dette bedst ved et Eksempel, og tager man da som saadant en elektrisk Sporvejsdrifl, ser man let, hvorledes en selv ringe Driftsforstyrrelse kan forplante sig og i kort Tid virke lammende paa hele Trafikken. Tænker man sig |