Dieselmotorer kontra Dampdrift
særlig med Henblik paa Elektricitetsværker

11 J.' slet ikke lader sig opstille nogen Norm. Desuden skal jeg i denne Sammenhæng bringe i Erindring, at del ikke er 10 Aar siden, al man med Rette betragtede en Dampturbine, renl afset fra alle dens gode Egenskaber, for en i Retning af Varighed ganske uberegnelig Installation og i alle Til- fælde af en meget kori Varighed. Forholdene har ganske vendt sig; nu betragtes en Damplurbine som uopslidelig, men til Trods derfor betænker man sig ikke paa at af- skrive den saa hurtig som muligt, thi der har ogsaa her vist sig en Faktor, der er meget værre end Rust og Tand, nemlig Forældelse. Turbineanlæg, der blot er 5 å 6 Aar gamle, er nu ikke meget mere værd end del gamle Jærn, naar man ser hen til, at man i de fleste Tilfælde kan slaa sig ved at kassere dem og købe nye og mere økonomiske i Stedet, idet man alene i den forøgede Driftsøkonomi kan indvinde hele Renten af del gamle Anlæg; og selv om vi maa formode, at denne Udvikling snart har en Ende, ved man dog ikke, hvad der næste Gang kommer. For Dieselmotoren gælder egentlig noget nær det sam- me; der er ingen Grund til al forudsætte nogen særlig lav Varighed fremfor andre Anlæg tagne som Helhed, og den Fornyelse, som Udviklingen fører med sig, kan vi her lige saa lidt som ved andre Anlæg forhindre eller forsinke. Belydning for Centralisationen. Delle er i og for sig gan- ske misvisende, thi Reserve er el relativt Begreb, som til- nærmelsesvis er en bestemt Procent af del samlede Maskin- anlæg; ganske vist kan man, naar et Anlæg efterhaanden kommer til al bestaa af mange mindre Enheder, nøjes med en procentvis mindre Reserve, man dette er jo et Forhold, der med Aarene vil være ens i begge Tilfælde. Dersom Dieselmoloranlæg vil kunne virke imod en altfor vidtdreven Centralisation, vil ovenslaaende lo For- hold være uden Betydning for Afgørelsen. Dampturbine- centralerne nødvendiggør en stærk Centralisation, dels for at skaffe Betingelser for at faa saa store Enheder ind som muligt, dels fordi Førsteanlæggel ved Turbine- drift allid bliver megel dyrt, og først efter Udbygning ad Aare kommer man ned til Enhedspriser som angivne i Fig. X, medens de tilsvarende Priser for Dieselmotor- anlæg, der er angivne i samme Fig. X, er ret uafhængige af Anlæggets større eller mindre Udbyggelse. Herved op- naar man en ved en Sammenligning for Dieselmotoren be- tydelig Fordel, nemlig Muligheden for en mere successiv Udbygning af Anlæggene og altsaa en ikke uvæsentlig Rentebesparelse. > Udbygning. Dersom man forudsætter analoge Anlæg for henholds- vis Dampturbineanlæg og Dieselmotoranlæg, er der heller ingen Forskel i Retning af Udnyttelsesmuligheder; først naar man lænker sig benyliet forskellig Driftsform, kom- mer Spørgsmaalel om Udnyttelsesfaktoren med ind i Be- regningerne ved en Sammenligning. Klingenberg forud- sætter fra 0,60 til 0,80 som opnaaelige Forholdstal ved Centralisation paa Grund af, al Maks -Belastningerne ikke falder sammen; disse Værdier, der jo ikke kan bestrides, naar konkrete Tilfælde ikke foreligger, lager han til Ind- læg! for sine Beregninger over Fordelene ved Centralisa- tionen; og der er vel ingen Tvivl om, af dersom man for- binder lo Forsyningsomraader af væsentlig forskellig Karakter, f. Eks. Byforsyning med udprægede Industri- distrikter, kan lignende Forholdstal opnaas. Paa den an- den Side vil blandede Distrikter af rimelige Størrelser og uden udpræget Karakler ikke med nogen fornuftig Grund kunne formodes at have et mindre fælles Maks. end Sum- men af de samlede Maks. Under vore hjemlige Forhold vil, som Følge deraf, intet Forholdstal af blot tilnærmelses- vis ovenslaaende Størrelse forekomme, og der vil derfor af denne Grund ikke være nögen Anledning til Centrali- sering, særlig dersom man forudsæt ler, al de større Enkelt- anlæg, der vel hovedsagelig er i Forbindelse med Køb- stæderne, udvider deres Forsyningsomraade til deres na- turlige Opland i en saa stor Udstrækning som pekuniært forsvarligt, og da hovedsagelig lægger Vægt paa al faa eventuelle større Virksomheder med ind under Forsyningen saasom Mejerier, Teglværker, Sukkerfabrikker o. lign.. No- gen Forøgelse af Udnyttelsen ud over, hvad herved kan opnaas enkeltvis, vil en Centralisation her i Landet næppe uden ved enkelte, ganske ekstraordinære Tilfælde kunne opnaa. Fælles Reserve er ogsaa ofte berørt som el Moment af V I I. Driftssikkerhed og B e I j e n i n g. Hvad Driftssikkerheden angaar, er det straks iøjnefal- dende, at mindre Uheld ved en Dampturbinedrift ofte ikke vil berøre selve denne; der kan ske en hel Række forskel- lige Uheld ved Kedler, Fyrapparater, Pumper etc., uden al Driften momentant bliver paavirket deraf. Anderledes med Dieselmotoren; denne er baade Maskine og Kedel samlet i eet; de fleste mindre Uheld vil derfor nødvendig- vis gøre, al det enkelte Aggregat maa standses, dersom det ikke allerede er gaaet i Staa af sig selv; dette Forhold bli- ver betragtel som en Usikkerhedsfaktor af højere Potens end de tilsvarende ved Dampturbineanlæggene, og det synes mig noget med Urette, thi naar der indtræffer noget Uheld ved de ædlere Dele af et Turbineanlæg, vil delle ogsaa foranledige en Standsning, og vedkommende Aggre- gat er da oftest tabt for Driften, indtil det er repareret. Dieselmotoren imidlertid er til Trods for, al den tilsyne- ladende er en Enhed, i Virkeligheden lige saa mange selv- stændige Maskiner, som der er Cylindre, og et Uheld med en Cylinder eller dens Ventiler eller med Olietilførselen til denne er i Virkeligheden i de fleste Tilfælde kun en Defekt, der sætler vedkommende Maskines Ydeevne ned i Forhold til Cylinderantallet, og Maskinen vil i de 9 af 10 Tilfælde hurtig kunne sættes i Gang igen med de reste- rende Cylindre. Selv om Driftsuheld ved Dieselmotor ud- adtil er af en noget anden Art end ved Dampturbineanlæg, vil man næppe med Rette kunne paaslaa, al de er hyp- pigere eller af nogen driftsmæssig mere indgribende Be- tydning. Hvad Betjeningsspør-gsmaalet angaar, da maa der atter lages Hensyn til, om Anlæggene, der skal sammenlignes, har lige mange og lige store Enheder, eller om der ved en Decentralisation for Dieselmotoranlæggenes Vedkom- mende er opstaaet liere mindre Anlæg. 1 første Tilfælde vil Betjeningsspørgsmaalet ved en Sammenligning stille sig ret simpelt, thi Dieselmotorbetjeningen skal da simpelthen sammenlignes med en tilsvarende Betjening af Damplur-