Dieselmotorer kontra Dampdrift
særlig med Henblik paa Elektricitetsværker

12 bine ined Kondensalionsanlæg, Kedelhus og Kul transpor! elc. Der vil under saadanne Forhold ikke være nogen Tvivl om, al el Turbineanlæg af Middelstørrelse bruger el større Personale end et tilsvarende Dieselmotoranlæg, rent bortset fra, al delte Anlæg yderligere kræver Rengørings- arbejder i langt højere Grad end Dieselmotoranlægget. Først ved meget store Anlæg og ved Sammenligning af en Dampturbinestation med 2 å 3 tilsammen lige saa slore Dieselstationer vil Betjeningsforholdene blive noget til Gunst for Dampturbinedriften; dog forudsætter delle, al Turbinedriften ikke nødvendiggør Understation med Om- formerdrift, thi da vil Forholdet alter vende sig niere eller mindre lil Gunst for Dieselmotoranlæggene. Uden konkrete Tilfælde lader Betjeningsforholdene sig selvfølgelig ikke bestemme; ovenstaaende er da ogsaa kun al opfatte som en Paavisning af. at der paa delte Omraade Centralisation inden for rimelige Grænser vil derfor af । denne Grund være ønskelig. Tanken om Oplandscenlraler herhjemme har i de sid- ste Aar været ret ivrigt diskuteret, og dette har oftest liggel i en noget overdreven Forestilling om, hvad en saadan Sta- tion vil kunne komme lil al præstere. For al give et lille Billede af, hvorledes Forholdene i sine alleryderste Kon- ■ sekvenser vil kunne komme lil al se ud herhjemme, skal jeg blot løselig i nedenslaaende give et lille, stærkt over- drevent Eksempel. Tænker vi os del for en Oplandscentral allergun- stigste Tilfælde, al Fyn skulde forsynes med Elektricitet | fra en Oplandscentral i Odense (ikke Banedrift), saml at Byerne og Landet ligger med sine Forbrugere parat til en Tilslutning, idel alle de nuværende Værker nedlægges, da vil man efter Erfaringer saavel herhjemme som i Udlan- ikke er nogen deciderel Tendens til Gunst for el af Sy- (let kunne regne med el Aarsforbrug af 20—30 KWT. pr. slemerne. Indbygger. Disse Tal er som Middeltal for et helt Distrikt af den omhandlede Art ret høje, og bedre Værdier naas VIII. Centralisation kontra Decentralisation. Del er ikke Meningen i nedenslaaende at resumere alt, hvad der i det foregaaende er sagt om delte Spørgsmaal; her skal kun tilføjes, at Cenlralisationstanken er kommen ind som en økonomisk Nødvendighed, og som Følge deraf vil den bortfalde, naar delle Grundlag ikke mere findes. Imidlertid er selve Princippet lidt af en Naturlov, og vi opnaar næppe al se det kuldkastet; ;derimod kan vi maa- ske ved nye tekniske Fremskridt, saaledes som lier paa- vist ved Dieselmotoren, opnaa, al Centralisationen ikke udvikler sig ud over de naturlige Grænser. Løsningen af nogen kulturel Opgave ved al delagtig- gøre Landet i Elektricitetens Goder er dog vist ret tvivl- som. Stemningen om Nytte for Landbruget er nu ved at slaa om, og i Tyskland lyder der kraftige Røster om, kun ved rene Bycentraler eller i udprægede Industriegne; under sidstnævnte Forhold kan man selvfølgelig næsten naa lil hvilket som helst Tal, men saavidt jeg ved, er det i Praksis største, der er opnaaet, lidt under 200 KWT. pr. Indbygger aarlig. Benyttelsestiden pr. solgt KWT. vil under lignende Forhold, som her lænkes, komme lil at ligge imellem 1500 og 2000 Timer. Regner man med disse to Værdier, laar man, at et saadant Værk vil faa el Maks., der ligger imellem 13 og 20 KW. pr. 1000 Indbyggere. Benyttes nu passende Middeltal, nemlig 25 KWT. pr. Ind- bygger aarlig og 15 KW. Maks. pr. 1000 Indb., og regner man med 33 pCt. Tab fra Produktion lil solgt Energi, faar man en Produktion paa 38 KWT. pr. Indbygger aar- lig; og regnes 50 pCt. Reservemaskinkrafl, faar man 23 KW. nødvendig Maskinslørrelse pr. 1000 Indb. Paa Fyn gav sidste Folketælling: hvilke nationaløkonomiske Tab Elektricitetens Indførelse i Landbruget i Virkeligheden er. Saaledes som vore smaa, landlige Elektricitetsværker drives herhjemme, er de utvivlsom en i økonomisk Henseende daarlig Spekulation, ; og den Nytte, de gør i Landbruget, <1. v. s. del Merudbytte, som de skulde frembringe, er sikkert under 0 og altsaa nationaløkonomisk set lil Skade. Ledemotivet ved Oplandscentralen er af en dobbelt Art, dels al muliggøre Brugen af større Enheder, og dette er selvfølgelig saavel anlægs- som driftsøkonomisk set en stor Fordel, dels at delagtiggøre Egne af Landet i Elek- tricitetens Goder, der ellers ikke vilde kunne faa det. Denne [ sidste Side af Sagen vil jeg her lade ganske ude af Be- j tragtning, dels fordi det, som ovenfor nævnt, er ret tvivl- somt, om del overhovedel er el økonomisk Gode, dels fordi Indbyggere i Byerne .............. ca. 85 000 » paa Landet .......... ca. 215 000 I all ca. 300 000 Indbyggere. Man faar altsaa: Værkels Maskinkraft 23 X 300 = 6 900 KW. straks. Elekti'icitetsproduktionen 38 X 300 000 = 11 400 000 KWT. aarlig. Elektricitetsforbrug 25 X 300 000 = 7 500 000 KWT. aarlig. Værkets maks. Belastning 15 X 300 = 4 500 KW. Benyttelseslid af Maks.: pr. produceret Energi solgt » 2 540 Timer, 1 670 » det driftsøkonomisk set næsten altid vil vise sig at være en daarlig Spekulation. Opgaven løses i de fleste Tilfælde simplere ved at forsyne, hvad der med Fordel kan for- synes fra Anlæg, der er byggede for passende større Lo kalforsyninger. Udviklingen synes at gaa i denne Retning for mange al' vore Købslæders Vedkommende, men det er endnu ikke i tilbørlig Grad paaagtet, at delte før eller senere kræver en fuldstændig Overgang lil Vekselstrøms- drift, selvfølgelig med tilbørligt Hensyn Lil det gamle Ma- teriale. Imidlertid er der den Mangel ved denne Ordning, al Anlæggene bliver lovlig smaa, og enhver yderligere Som del vil ses, vil el saadant Værk I'. Eks. med 2000 KW. Maskinenheder kunne bygges og drives praktisk laget lige saa billigt med Dieselmotorer som med Damptur- biner, og i det hele lagel viser delte, og det var ogsaa Hen- siglen dermed, al Storcentraler i dette Ords virkelige Be- tydning er udelukkede her i Landel; thi blol Halvdelen af ovennævnte Størrelse inaa vi være glade ved, dersom del skulde kunne lykkes at samle det under en enkelt For- syning, og Maskinstørrelser paa ca. 1000 KW. falder abso- lut i Dieselmotorernes Favør og vil være nogle af de største