Dieselmotorer kontra Dampdrift
særlig med Henblik paa Elektricitetsværker

- 3 - øgede Arbejder; den Tid, hvor Kilderne af sig selv uden Pumpning gav den Olie, man ønskede, er forlængst forbi, og nu maa overall anvendes Pumpning og dermed føl- gende større maskinelle Anlæg, et Forhold, der allerede nu har sal sit Præg i de faste Omkostninger, og som der i Fremtiden vil være ai regne med. Tilsidsl kommer Spørgsmaalet, om den tilstrækkelige Mængde af Olie fremtidig kan skaffes iil Veje, og om hvorvidt der kan tænkes Ringdannelser paa dette speci- elle Omraade tilstrækkelig stærke til al bestemme Mar- kedsprisen. For dette sidste Spørgsmaals Vedkommende er der kun at sige, at der jo i Øjeblikket allerede er ret stærke Ringdannelser til Stede, selv om de ikke i den Grad er eneherskende, at de kan skalle og valle, som de vil; al de med Aarene vil blive stærkere, er der ikke megen Grund til at Iro, thi efterhaanden som der fremkommer nye Kil- desteder, bliver Mulighederne for Sammenslutning van- skeligere, og yderligere vil den Tendens, der i Øjeblikket er til Stede i Retning af, at Regeringerne søger al faa direkte Indflydelse ,paa Produktionen, virke i Retning af al umuliggøre en prisdominerende Sammenslutning, me- dens paa den anden Side selve Princippet »Regerings- monopol« sikkert ikke netop vil virke til at bringe Prisen ned. Alt i alt synes der imidlertid ikke i Fremtiden at være nogen Fare for unaturlig høje Priser paa Grund af Sammenslutninger. Anderledes og ulige vanskeligere stiller Sagen sig, naar der er Spørgsmaal om midlertidige eller varige Pris- stigninger paa Grund af, at Efterspørgselen er for stor, d. v. s. paa Grund af Olieknaphed. Paa dette Omraade er der frit Spillerum for Fantasien, og der er derfor iblandt Kendere lige saa mange Skeptikere som Sangvi- nikere. Medens man med Kullene i denne Retning har fastere Grund under Fødderne og i alle Tilfælde af de lærde er bleven overbevist om, at Kullene ikke slipper op i vor Levetid, og man er tilstrækkelige Egoister til at lade Ef- terkommerne om de Sorger, og selv forisætter med den Rovdrift, som vort nuværende tekniske Standpunkt nød- vendiggør, stiller Forholdene sig anderledes med Olien; her ved vi hverken, hvor meget der findes, eller hvor meget der vil blive Brug for; dertil kommer, at Raaolie- produktionen ikke er nogen Enkeltproduktion, saaledes som .Kullene, men den fordrer (ligesom sammenlignelses- vis Gasværkerne), al en Mængde saakaldte Biprodukter, der endog er væsentlig værdifuldere end Hovedproduktet, ogsaa afsættes til passende Priser; Efterspørgselen efter disse forskellige Produkter skal derfor stige nogenlunde jævnsides, dersom ikke Prisforholdene skal blive abnorme. Et Forhold, der vil kunne tænkes at virke regule- rende, dersom Forbrugsstigningen midlertidig skulde vise sig at være for rask i Forhold lil Produktionen, frem- kommer derved, at den allerstørste Del af Raaolieforbru- get i Øjeblikket bruges lil Indfyring, dels i udstrakt Grad i de fleste Mariner, dels ved en stor Mængde Fragtdam- pere, særlig saadanne, der sejler paa olieproducerende Egne, og endelig i ikke ubetydelig Grad ved Lokomotiv- drift under lignede Forhold. Denne Omstændighed vil sikkert med de nuværende Priser komme lil al virke re- gulerende derved, at Kullene atter vil fortrænge Olien, eller man vil se sig nødsagel lil at gaa over til at benytte Olien direkte i Forbrændingsmotorer; herved vil Olie- forbruget for disse Virksomheder gaa ned lil imellem 1/2 og 1/3 af del nuværende, og da det som nævnt endnu er en meget udstrakt Anvendelse, vil en saadan Overgang kunne modvirke selv en ret haslig Forbrugsstigning paa nye Omraader. Jeg mener af ovenstaaende al kunne udlede, at nogen øjeblikkelig Fare for Olieknaphed ikke er til Stede, og naar man ser hen til de mange nye Oliefund i de sidste Aar, foruden de rent geologiske Muligheder for Oliens Tilstedeværelse i snart alle Egne af Jorden, som den nyere Videnskab mener al kunne love, synes det, som om Faren i Fremtiden ikke er større end paa saa mange andre Om- raader i Livet, hvor vi løber an paa, al ikke altfor plud- selige uforudsete Begivenheder kuldkaster vore tilsyne- ladende velovervejede Beregninger. Medens jeg er ved Olien, skal jeg ikke undlade at fremføre et Par Enkeltheder, der ikke har vakt tilbørlig Opmærksomhed, eller som i mange Tilfælde er bievne misforstaaede. Det har næppe været tilstrækkelig paaagtet, at de sidste Aars høje Oliepriser, foruden de forudnævnte Aar- sager, ogsaa skyldes, at alle større Mariner pludselig og med feberagtig Iver har indkøbt store Oplag af Olie, rimeligvis paa Grund af de urolige politiske Forhold; dette drejer sig ingenlunde om Ubetydeligheder, og Ud- viklingen inden for de store Mariner er, som jeg senere nærmere skal paapege, ret pludselig og med stor Bestemt- hed gaaet i Retning af at benytte Oliefyring i størst mulig Omfang. Endelig har jeg hort fremført som Bevis for Diesel- motorers manglende Konkurrencedygtighed med Damp- anlæg, at Tyskland, der jo som oftest er vort Forbillede paa Teknikkens Omraade, ikke i nær den Grad, som det var at vente, har opnaaet at indarbejde Dieselmotorer, ja, Dieselmotoranlæg er sikkert forholdsvis langt mere ud- bredte herhjemme end i Tyskland; her som i saa mange andre Tilfælde ser man kun Faktum uden at gøre sig den Ulejlighed at søge efter Aarsagen, der dog ligger ret nær. Tyskland har fra tidligere Tid, for at støtte den lille hjemlige Olieproduktion, haft en meget høj Told paa Olie, nemlig 72 Mark pr. Ton. Dette Forhold var selvfølge- lig ganske uholdbart, saa snart Forbrændingsmotorerne ved Diesel’s Opfindelse stod færdige til at udnytte de tar- veligere Olier, der forud kun var anvendelige som Brænd- sel under Dampkedler. Fra 1906 blev Tolden derfor sat ned (il 36 Mark pr. Ton, men var stadig saa høj, al den nødvendigvis maalte virke som en Hemsko for Diesel- motorens Udbredelse i Tyskland; først i 1912, da Olie- priserne var stegne lil de svimlende Højder, blev Tolden for anden Gang sat ned lil det halve, nemlig 18 Mark pr. Ton, hvor den ligger endnu. Resultatet af denne Toldpolitik har været, at de tyske Forbrugere i de forløbne Aar har maallet betale deres Brændselsolier med Priser, der har ligget fra 60 Mark og indtil over 100 Mark pr. Ton. For at give et Billede af dette Forhold har jeg paa hosstaaende Fig. III grafisk op- stillet Prisvariationerne, saaledes som de har været i Tysk- land, idet jeg dog ikke har faaet Fragtomkostningerne ah østrigsk Grænse *til Forbrugerne saml eventuelle Mellem-