Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
T.
55
A. 2. d.
Ambolten i eu Ring med eu Tap. Ofte maa Sænkerne være dobbelte,
have Over- og Understempel. Overstemplet har et Skaft, som. under-
tiden er bøjeligt for at undgaae Rystelserne ved Slagene. Runde
Gjen,stande styre selv paatværs; men de maa drejes under Arbejdet.
Prismatiske og cylindriske Gjenstande behøve ikke Styring paalangs,
ere de længere end Sænkerne, bør man trække dem frem og tilbage
under Hamrmgen. I andre Tilfælde maa man have en solid Styling,
naar man ikke kan stole paa Øjemaalet. De almindelige Cylindre
med Cirkel til Basis forene disse Fordele og ere desuden ubetinget
almindeligst, og „Rundstempler“ ere de eneste almindelige Sænkere;
de kunne være mere eller mindre dybe, alt eftersom man lægger mest
Vægt paa Nøjagtigheden eller Antallet, som behøves mellem bestemte
Grændser for Tykkelsen. Man bruger Sænkere til mange Former af
File: trekantede, runde, halvrunde, Fugletunger o. fl., til Bajonetter,
Sabler, Pallasker, Ildtøj skafter, Nøgler, Dele af Gcværlaase, Alt
naar det dannes fabrikmæssig. Jo fuldstændigere Jernet er forberedt,
desto mere skaanes Sænkerne ; bedst er det at bruge Forberedelses-
sænkere, f. Ex. gamle udslidte. Mangengang drives især rigtig blødt
Jernlnd med Faldklods. Man tildanner Sænkere ved at lægge Staal
paa Jern og smede det over en tildannet Staalkjærne.
Prægning
med 1 eller mellem 2 indbyrdes uafhængige, oftest fordybet udarbejdede
Staalstempler bruges til Mønter, Medailler, Stempler, Knapper, Uhr-
kassebunde o. Ü. Den vil blive omtalt i II. Afdeling under Mønt-
fabrikation.
Presning (Stampning)
al Blik (Folie odi.) skeer mellem to Stempler, der svare omvendt til
hinanden: et fordybet, som kaldes Stamper_ (Stanze) og et ophøjet,
som kaldes Stempel. Stamperne ligne nærmest Stemplet til Piæg-
ning. I stor Maalestok ere ofte begge af Støbejern; i det Smager
det ene ai. Staal, oftest hærdet, det andet, som dannes ved hint, kan
være af Staal, (uhærdet for Udvidelsens Skyld), Kobber, Messing, ja
endog erstattes ved Bly (hos Guldsmedene),, en Hammer af Træ eller
beklædt med Læder.
Dybe Presninger især af større Sager foretages gj en taget i efter-
haanden dybere Stampere og Stempler med mellemliggende Glødninger,
eller dog Ophedninger. Som et Exempel paa, hvad man kan udrette
paa denne Vej — dog uden praktisk Interesse, fordi Metallet lider