Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
for meget — tjener Presning og derefter let Overhamring af fiirkantede
Plader til runde ved parabolske Bugter og atter af de runde Plader
til Kjedler ved koncentriske Bugter. Presning udføres forskiolligt: ved
Flammerslag med eller uden Styring, Faldværk, Skrueslagpresser o. fl.
Den bruges i stor Udstrækning ved fabrikmæssig Tilvirkning af ikke
altfor tykke Metalarbejder: Skeer, Skaaler, Blikbakker, Ender af
runde Dampkjedler, Fænghætter, Kobberpatroner, Uardinrosetter, ægte
og uægte Smykker, i ampefødder osv. osv. Især til Sager med
sammensatte Konturer benyttes Stampere og Stempler ofte i Forbindelse
med Udhugning (Durksnit, Lokmaskiner).
Optrykning / '; c
af Blik foretages helst ved de sejeste halvhaarde Metaller (Kobber,
flint Sølv), men dog af økonomiske Grunde vel saa hyppigt legeret
Sølv, Messing, Nysølv ; ja endog Zink kan optrykkes, naar det varmes
alene ved selve Arbejdet; hedes dette stærkt forud, saa bliver det
siden skørt. Optrykningen gaaer ud paa at dan ne runde Bliksager
paa Drejebænken:
a« Ved Indtrykmng i fordybede Patroner fra Banden indad
med et PolerestaaL Dette foregaaer idethele lettest. Blikket strækkes
overalt efter Radius, paa sine Steder ogsaa efter Periferien ;
b« ved Optrykmng i snever Forstand udenpaa en Patron. Her
strækkes ofte Radius; Periferien bliver vel overalt sammentrykket
ved det Sidetryk. der som sekondær Virkning fremkommer ved
Polerestaalets Tryk udenpaa Blikkets Krumning.
Ved Tndtrykning befæstes Pladen paa Randen; ved Optrykning
paa Midten med Skrue, Kit eller udvendigt Tryk med Spinolen.
Udvendig Optrykning fører let til Folder og ved tyndere og vanske-
ligere Sager benyttes derfor 2 Polerestaal over og under Blikket. —
Man kan ogsaa bruge enten successive Trykninger paa forskjellige
Patroner, der efterhaanden nærme sig til Formen, eller deels Indtryk-
ning af det Midterste, deels Optrykning af det Yderste. Som et
interessant Exempel kan tjene Omkrængning af en Skive med et Hul
i Midten gjennem Rørformen. Den omkrængede Skive bliver meget
tyk i Midten, meget tynd i Randen.
Optrykning bruges til Pibehætter, Messiugkjedler, Platinadigler,
Themaskiner osv. Til meget store Sager bruges 2 eller flere Moletter
‘Stedetfor I Polerestaal. Det er et langt raskere Arbejde end Driv-
ning paa fri Haand, men atter langsommere end Stampning, fortrænges
derfor til de mest. kurante Sager.