Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 7 A. 1. a» Jern er meget strengt at arbejde i, og Blødgjøringen er besværlig, bruges denne Fremgangsmaade saagodtsom slet ikke. Kulstofrigt, mørkegraat Raajern søges meget til Støbning, da det er let at behandle og efterhaanden bliver lysere og kulstoffattigere, dog helst som Tilsætning til Affald af lys og kulstoffattig Beskaffenhed. Rystelser oq Stod gjøre efterhaanden godt Støbejern sprødt og krystallinsk. Man kasserer desaarsag støbte Jernkanoner, naar der er gjort et bestemt Antal Skud med dem. Smedejern, ofte valset eller trukket, kan være Stænger, Plader, Traad o. fl. Ved Ophedning bliver det blødt, endog i en paafaldende Grad, siden klæbrigt (svejseligt); men det flyder først i en Hede, som ved et saa priisbilligt Materiale vilde give uforholdsmæssig Bekostning. Ogsaa Smedejern kan være: a. haar dl Jern (dog ikke nær saa haardt som hvidt Støbejern); det er gjerne lyst, kulstofrigt, sprødt, af ringe Vægtfylde, som oftest belemret med mange „Staalaarer^. b, blødt Jern (dog ikke saa blødt som graat Støbejern) ; det er gjerne mørkere, kulstoffattigere, sejere og vægtfuldere end det haarde Jern. Vægtfylden af Smedejern er 7,-i—7,a (en Kubikfod i Gjennemsnit 475 Pund, en Kubiktomme 26,5—28,2 5 Kvint). Smedejernet, ligesom alle andre smidige Metaller, om end i forskjellig Grad, forandrer sig ved Hamring, Valsning, Traadtrækning og andre Forskydningsarbejder i kold Tilstand. At navnlig Hamringen kan nærme Smedejernet til Staal, vil siden blive omtalt; her er Talen alene om den Forandring, hvorved Jernet tiltager i Vægtfylde, i Styrke paalangs, i Stivhed og overhovedet bliver forædlet, et Forhold, som nærmere vil blive gjennemgaaet i Anledning af Traad trækningen. Ved saadan Behandling kan Smedejernets Vægtfylde bringes op til 8, t. Brudel ved godt Smedejern er oprindelig kornet eller fiintakket; ved Forædling bliver det i blød Tilstand senet, altsaa kjendelig stærkest paalangs, i stivhamret (osv.) Tilstand krystallinsk helst med smaa Krystaller. Forædlet Jern med senet Brud kan a. forbrændes i hvid Varme med Tilgang af Luften, især i tynde Stykker, som ikke strax hamres. Det bliver mørt og kort i Brudet, men kan atter forbedres ved stærk Ophedning under Slagge og paafølgende Gjennemsmedning. b. blive fjei haardt og sprødt samt krystallinsk (ligesom Støbejern,