Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 1. a, 8 I. men tydeligere) ved Rystelser, Smaaslag, gjentagne Bøjninger frem og tilbage indenfor Elasticitetsgrændsen, hurtigst dog ved Hamring i brunrød Varme. Jo renere Smedejernet er, desto lettere skal denne Forandring indtræde. Saadant Jern bruges ofte istedetfor Staal til Fjere, Ladestokke o. fl. Utilstrækkelig befæstede Stempelstænger i Dampmaskiner, saadanne, der støde ved Enden af Vandringen, Axler paa Jernbanevogne, der idelig bøjes,N kunne saaledes efterhaanden blive meget skjore, om de end oprindelig indeholde det allersejeste Jern. C. blive skjørt og krystallinsk ved at indstøbes i Støbejern. Det er derfor aldeles mislykket, naar man oftere har villet gjøre Jernstøbegods sejt ved at indlægge en Kjærne af Smedejern deri. Brudet kan endvidere være lyst eller mørkt, blankt eller mat, Lr Smedejernet lyst og blankt i Brudet, saa er det haardt og staalagtigt; naar det er mørkt og mat, saa er det mørt, enten ufuldstændig frisket eller forbrændt. Altsaa skal godt Smedejern være enten lyst og mat eller mørkt og blankt i Brudet. Dette vexler dog atter stærkt efter Jernets Stivhedsforhold og fordrer overhovedet stor Øvelse og Erfaring for at kunne bruges som et sikkert Kjendetegn. • Styrken er, som ved alle Metaller, meget vexlende efter Jernets Beskaffenhed og foregaaende Behandling, hvilket især viser sig ved Traadtrækningen. Den absolute Styrke er omtrent: Sanger ............ 36 000 — 96 000 Pund (66 000) Blik.............. 30 000 — 62 000 — (46 000) Blød Traad. . ..... 46 000 — 78 000 — (62 000) Stiv Traad........ 77 000 — 1 84 000 — (130 500) Fejl ved Smedejern kunne være a. Utætheder: Askehuller, Fliser. Naar en Stang lægges omtrent i den magnetiske Meridian og i denne Stilling slaaes, vil en lille Magnetnaal, der føres paalangs henad Stangen i kort Afstand, vise de umetalliske Steder ved Afvigelser i sin Stilling lodret paa Stangen. bi X 101 men y ise hamrede Stænger undertiden Uregelmæssisheder. der kunne antyde Fliser og paa anden Maade være til Skade. C» loi stor Hcicli ei lied (det er Sprødhed) som oftest i lyse „Staalaarer“. Svovlholdigt Jern er haardt og sprødt, manganholdigt ligesaa. di hor stor Blødiied kan ogsaa undtagelsesviis være en Fejl, fordi Modstanden mod Slid er ringere, vel ogsaa fordi saadant Jern har mindre absolut Styrke.