Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
s
Â. i . a.
e. Koldskørhed, gerne af Fosfor, viser sig oftest kun i streng
Kulde, naar den er stor dog allerede ved almindelig Temperatur.
Fosfor giør Jernet blødt og grovkornet.
f. Rodskorhed, af Svovl, viser sig ikke i hvid Varme og
gjør derfor ikke Jernet meget mindre brugbart. - "
Q. Raaskerhed, af ufuldstændig Friskning (altsaa af Kulstof,
Calcium, Silicium o. fl.) eller af den utilstrækkelig forklarede
Forbrænding, gjør Jernet ubrugeligt ved Skørhed i alle Temperaturer.
I almindelig Temperatur iltes Jern hurtig ved Luft og Fugtighed,
der dannes et Jerntveiltehydrat ( Rust), der ved galvanisk Virkning
efterhaanden arbejder sig dybere ued („Gravrust“). Ï rødvarm Tilstand
iltes Jernet langt hurtigere til et skørt Dobbeltilte med ca. 75 Procent
Jern, der ved Hamring springer af som Hammer skæl, hvorved
opstaaer et ofte betydeligt Tab af Jern („Svind“). I Svejshede er
denne Forbrænding meget heftig under stærk Sprutten og Udkasten
af smeltet Jerndobbeltilte.
Staal —
er mindre strækbart end Smedejern og, selv uhærdet, i alle Temperaturer
kjendelig haardere, strækkes derfor langsommere. Det kan give et
i det Enkelte upaalideligt — omtrentligt Begreb, naar man anslaaer
Modstanden ved Boring, Drejning osv.
ved Grraat Støbejern, Smedejern, Blødt Staal
til 1 2 3
Staal er strengsmelteligere end Støbejern.
Vægtfylden er omtrent som Smedejerns, dog ganske lidt højere,
fordi det plejer at indeholde færre Slagger.
lirudet er stedse kornet ved blødt Staal. aldrig senet, fordi ved
Forædlingen Længdestyrken ikke kj endelig forøges paa Bekostning af
Tværstyrken.
Farven af blødt Staal er omtrent som af Smedejern; jo haardere
det er, desto lysere og mere fiinkornet er Brudet; i tykke Stykker
kan det være krystallinsk. Meget liaardt Staal er sølvhvidt i Brudet.
Styrken er endeel større end Smedejernets.
Uhærdede Stænger.......... 60 000 — 140 000 Pund (100 000)
blød Traad .... 80 000 — 82 000 — ( 81 000)
stiv Traad..... 113 000 — 157 000 — (185 000)
Hærdet Staal............... 130 000 -- 180 000 — (155 000)
Det stærkeste Staal har man fundet med 1,2 5 Procent Kulstof
i Stænger 148 700 Pund. I Keglen foretrækkes Staal, som er mindre