Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Â, 1. a,
10
I.
stærkt, men sejere og lettere at behandle, f. Ex. med VH à %
Procent Kulstof og en Styrke af ea. 90 000 Pund.
Sejheden er selv ved blødt Staal meget ringere end ved Smedejern.
Hærdet Staal er meget sprødt. Hvor Sejhed er særlig vigtig,
foretrækker man derfor Smedejern, f. Ex. til Anglerne til Sabler odi.
Ellers er Staal overhovedet tjenligere, selv om det ikke skal hærdes,
og bruges derfor, trods den højere Priis, stedse almindeligere f. Ex.
til smaa Nøgler, Hængebroer (nu forældede), Dampkjedler, Skibe,
Jernbaneskinner. Hærdet Staal kan, som det snart skal vises, slet
ikke anvendes i store Dimensioner og vilde desuden til de fleste
Anvendelser være utjenligt paa Grund af dets Skjørhed.
licer delig heden er dog ikke blot Staalets mest karakteriske
Egenskab, som i Tvivlstilfælde afgjør, om et Materiale er Smedejern
eller Staal; men det er tillige den Egenskab, som i de fleste Tilfælde
fører til at vælge Staalet. Den adskiller sig derved fra den samme
Egenskab ved graat Støbejern, at man gjentagende kan vexelviis
hærde og blødgjøre især det ikke altfor kulstofholdige Staal; dette
lider for meget derved, forbrænder let. Man kan desuden i høj
Grad beherske Haardhedsgraden og dermed Sejheden inden givne
Grændser.
Hærdningen skeer ved Ophedning til rød Varme og pludselig
Afkøling. Blodgj oringet i v ed stærkere eller svagere Ophedning og,
hvis Staalet gløder, langsom Afkøling; er Staalet ikke glødende, saa
bliver det blødt ogsaa ved pludselig Afkøling.
Haardhedsgraden kan bestemmes paa flere Maader, hvoraf dog
kun een har praktisk Værdi:
a. Jo hedere Staalet er inden Afkølingen, desto haardere
bliver det — saa mene de Fleste — ^ Minimum af Hærdetemperatur
er ved simpelt Staal lyserød Varme. Jo finere (kulstofrigere) eller
jo mere forædlet Staalet er ved foregaaende kold Valsning odi., desto
lavere Temperatur behøves, ned til brunrød Varme, og desto mere
lider Staalet ved overflødig Ophedning. Vist er det, at man derved
gjør Staalet mere sprødt.
b. Afkølingens Pludselighed har den største Indflydelse paa
Haardheden. I kogende Vand kan Staal slet ikke hærdes, i Vand
til 50° C. eller med 10 Procent Dextrin opløst næsten ikke, aldeles
ikke i stærkt Sæbevand eller i Spiritus til 6 0 Spendrup og derover.
Derimod kan forbrændt Staal gjenvinde sine gode Egenskaber ved
Afkøling i kogende Vand, især ved Gjentagelser, der efterhaanden
virke mindre. Alt beroer paa Af kølingstiden, som afhænger af