Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Â, 1. a, 10 I. stærkt, men sejere og lettere at behandle, f. Ex. med VH à % Procent Kulstof og en Styrke af ea. 90 000 Pund. Sejheden er selv ved blødt Staal meget ringere end ved Smedejern. Hærdet Staal er meget sprødt. Hvor Sejhed er særlig vigtig, foretrækker man derfor Smedejern, f. Ex. til Anglerne til Sabler odi. Ellers er Staal overhovedet tjenligere, selv om det ikke skal hærdes, og bruges derfor, trods den højere Priis, stedse almindeligere f. Ex. til smaa Nøgler, Hængebroer (nu forældede), Dampkjedler, Skibe, Jernbaneskinner. Hærdet Staal kan, som det snart skal vises, slet ikke anvendes i store Dimensioner og vilde desuden til de fleste Anvendelser være utjenligt paa Grund af dets Skjørhed. licer delig heden er dog ikke blot Staalets mest karakteriske Egenskab, som i Tvivlstilfælde afgjør, om et Materiale er Smedejern eller Staal; men det er tillige den Egenskab, som i de fleste Tilfælde fører til at vælge Staalet. Den adskiller sig derved fra den samme Egenskab ved graat Støbejern, at man gjentagende kan vexelviis hærde og blødgjøre især det ikke altfor kulstofholdige Staal; dette lider for meget derved, forbrænder let. Man kan desuden i høj Grad beherske Haardhedsgraden og dermed Sejheden inden givne Grændser. Hærdningen skeer ved Ophedning til rød Varme og pludselig Afkøling. Blodgj oringet i v ed stærkere eller svagere Ophedning og, hvis Staalet gløder, langsom Afkøling; er Staalet ikke glødende, saa bliver det blødt ogsaa ved pludselig Afkøling. Haardhedsgraden kan bestemmes paa flere Maader, hvoraf dog kun een har praktisk Værdi: a. Jo hedere Staalet er inden Afkølingen, desto haardere bliver det — saa mene de Fleste — ^ Minimum af Hærdetemperatur er ved simpelt Staal lyserød Varme. Jo finere (kulstofrigere) eller jo mere forædlet Staalet er ved foregaaende kold Valsning odi., desto lavere Temperatur behøves, ned til brunrød Varme, og desto mere lider Staalet ved overflødig Ophedning. Vist er det, at man derved gjør Staalet mere sprødt. b. Afkølingens Pludselighed har den største Indflydelse paa Haardheden. I kogende Vand kan Staal slet ikke hærdes, i Vand til 50° C. eller med 10 Procent Dextrin opløst næsten ikke, aldeles ikke i stærkt Sæbevand eller i Spiritus til 6 0 Spendrup og derover. Derimod kan forbrændt Staal gjenvinde sine gode Egenskaber ved Afkøling i kogende Vand, især ved Gjentagelser, der efterhaanden virke mindre. Alt beroer paa Af kølingstiden, som afhænger af