Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 11 A, i. a. Vædskens Temperatur, Vægtfylde, Varmefylde, Ledeevne og Kvantitet i Forhold til Staalets Vægt, ligesom ogsaa af Bevægelsens Hastighed. Man bruger næsten altid en rigelig Mængde ret koldt Vand, hvori Staalet rask bevæges, undtagelsesviis en stærk Vandstraale. .Sjelden behøver man en større Haardhed, der kan opnaaes ved at bruge bedre Varmeleder«: Kogsaltopløsning, fortyndet Svovlsyre. Oftere bruger man noget giettere Varmeledere, især til Smaasager: Olie. Talg, Vand med et Lag Olie paa, ja endog til meget tynde Sager en kold Luftstrøm. Mange mene, at Olie odi. eller Blandinger af Harpix, Fedt, Salmiak ofl. skulde være brugelige til at forædle navnlig forbrændt Staal, naar det dyppes bruunvarmt i Blandingen, ophedes stærkere og hærdes. Navnlig paastaaes dette med stor Sikkerhed om Blandinger af Harpix og Linolie odi., der aldeles pludselig skulde retablere forbrændt Staal og give det en hidtil ukjendt Fasthed. Da selve Forbrændingen er gaadefuld, er det voveligt at modsige den ligesaa gaadefulde Paastand. C, Staalet beholdes vg las haar dt“ f. Ex. til File og saadanne Sager, ved hvilke Grlandsen er Hovedsagen. Til de fleste Anvendelser vilde glashaardt Staal være for sprødt — det kaldes med Urette „for haardt“, da Haardheden selv aldrig kan være for stor ved hærdet Staal — og derfor bliver det hærdede Staal gjerne „anløbet Det ved Ophedning af Jern eller Staal dannede Lag Dobbeltilte er at see til uigjennemsigtigt; men i ganske tynde Lag maa det dog være gjennemsigtigt; thi den Hinde, som dannes ved en maadelig Ophedning, faaer de tynde Lamellers Regnbuefarver : Guult, Rødt, Violet og Blaat, hvorved — forunderlig nok — Tiden saagodtsom ikke, men fast udelukkende Temperaturen bestemmer Farven, saa denne, ialfald ved en og samme Staalsort, er et ret sikkert Tegn paa Haardhedsgraden. Nogen Indflydelse har dog Tiden saavel paa Farven („Efterløbning“) som i ringere Grad paa Haardheden; men selv ved at holdes i 14 Døgn uafbrudt i Anløbningsvarme bliver Staalet endnu ikke aldeles blødt. Det er et vidunderligt Held, at Farverækken netop svarer til de » Pfovîo owxronrioli cta OpllCciRlïl^Cr * Hedt (250 0 C.) Værktøj til Been, Savblade, smaa Saxe. Violet (270°- 285 ° C.) Værktøj til Træ, store Saxe. ^ ^Blaal (310 11 325 0 C.) blanke Vaaben, Bordknive, Fje hvad der anløbes som Dekoration. Derefter gjentages Farverækken mattere, endelig Graat. Værktøjer til Metal, Barbeerknive.