Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
11
A, i. a.
Vædskens Temperatur, Vægtfylde, Varmefylde, Ledeevne og Kvantitet
i Forhold til Staalets Vægt, ligesom ogsaa af Bevægelsens Hastighed.
Man bruger næsten altid en rigelig Mængde ret koldt Vand, hvori
Staalet rask bevæges, undtagelsesviis en stærk Vandstraale. .Sjelden
behøver man en større Haardhed, der kan opnaaes ved at bruge
bedre Varmeleder«: Kogsaltopløsning, fortyndet Svovlsyre. Oftere
bruger man noget giettere Varmeledere, især til Smaasager: Olie.
Talg, Vand med et Lag Olie paa, ja endog til meget tynde Sager en
kold Luftstrøm. Mange mene, at Olie odi. eller Blandinger af
Harpix, Fedt, Salmiak ofl. skulde være brugelige til at forædle
navnlig forbrændt Staal, naar det dyppes bruunvarmt i Blandingen,
ophedes stærkere og hærdes. Navnlig paastaaes dette med stor
Sikkerhed om Blandinger af Harpix og Linolie odi., der aldeles
pludselig skulde retablere forbrændt Staal og give det en hidtil
ukjendt Fasthed. Da selve Forbrændingen er gaadefuld, er det voveligt
at modsige den ligesaa gaadefulde Paastand.
C, Staalet beholdes vg las haar dt“ f. Ex. til File og saadanne
Sager, ved hvilke Grlandsen er Hovedsagen. Til de fleste Anvendelser
vilde glashaardt Staal være for sprødt — det kaldes med Urette
„for haardt“, da Haardheden selv aldrig kan være for stor ved
hærdet Staal — og derfor bliver det hærdede Staal gjerne „anløbet
Det ved Ophedning af Jern eller Staal dannede Lag Dobbeltilte
er at see til uigjennemsigtigt; men i ganske tynde Lag maa det dog
være gjennemsigtigt; thi den Hinde, som dannes ved en maadelig
Ophedning, faaer de tynde Lamellers Regnbuefarver : Guult, Rødt,
Violet og Blaat, hvorved — forunderlig nok — Tiden saagodtsom
ikke, men fast udelukkende Temperaturen bestemmer Farven, saa
denne, ialfald ved en og samme Staalsort, er et ret sikkert Tegn
paa Haardhedsgraden. Nogen Indflydelse har dog Tiden saavel paa
Farven („Efterløbning“) som i ringere Grad paa Haardheden; men
selv ved at holdes i 14 Døgn uafbrudt i Anløbningsvarme bliver
Staalet endnu ikke aldeles blødt.
Det er et vidunderligt Held, at Farverækken netop svarer til de
» Pfovîo owxronrioli cta OpllCciRlïl^Cr *
Hedt (250 0 C.) Værktøj til Been, Savblade, smaa Saxe.
Violet (270°- 285 ° C.) Værktøj til Træ, store Saxe.
^ ^Blaal (310 11 325 0 C.) blanke Vaaben, Bordknive, Fje
hvad der anløbes som Dekoration.
Derefter gjentages Farverækken mattere, endelig Graat.
Værktøjer til Metal, Barbeerknive.