Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 1. a,
12
T.
i
Legeringer af Tin og Bly (fra 2 Bly, 1 Tin og indtil reent
Bly), der netop smelte ved den paagjældende Temperatur, ere vel
praktiske til at maale Varmen, men ikke til at foretage Anløbuingen
ved. Dertil bruges:
a. klare Glader, helst slet ledende af Tørv, Trækul, Bark;
b, en ophedet Jernplade, helst bedækket med sigtet Aske eller
Sand til Smaating :
C. en klar Flemme uden Os (Brindluft, Spiritus).
d. Kogende Olie og
8. Afbrænding med. Tcdg odi. svare begge til det yderste Blaa.
Pai'tie! Haar dl) ed er ofte nødvendig for at forbinde Haardhed
paa visse Steder mod Sejhed paa andre Steder af samme Stykke.
Dertil har man adskillige Midler:
a. Man rdjpgger _ Stani fora.
b. Man indsætter med Cyanjern kalium, hvorom senere.
C. Man opheder paa et længere Stykke kun den ene Ende
tilstrækkeligt til Hærdning.
d. Man af koler Stykkets ene Ende i Hærde vædsken.
e. Man dypper vel hele Stykket i Hærdevædsken, men forhaler
Afkølingen af visse Dele ved et beskyttende Lag tykt" Jern,
eller et Lag Leer paa en Jerntraadsbevikling. / /
f. Man hærder vel det Hele, men anløber eller udgløder atter f.
Ex. Anglen til et Værktøj, hvorhos man beskytter det, som skal
blive haardt, ved at stikke det i en Kartoffel eller en Roe. Det
duer ikke at anløbe Værktøj bagfra, fordi det derved bliver
blødere bag Egen.
Vægtfylden synker ved Hærdning i Forhold til Haardheden, og
dette vedbliver ved gjeutagne Hærdninger, men vejler., efter Retningen
og efter Staalets Behandling. Man har saaledes ved en smedet
Stang fundet 1 Procent Udvidelse i Brede og Tykkelse, men V. Procent
Forkortelse, Udvidelsen i Kubikindhold l8/4 Procent; derimod fandt
mgn ved valsede Stænger en Forlængelse af 2V4 Procent og omtrent
uforandret Tykkelse. Virkningen fortsattes idetmindste ved 30
Hærdninger, og Resultatet af alle 30 var, at den smedede Stang
blev 10 Procent kortere, T Procent bredere og tykkere, Udvidelsen i
Kubikmaal 2,ts Procent, Dette Udvidelsesfænomen kan fremkalde
Kastning og Ridser, eller, om det ikke naaer til en Bristning, Skjørhed
som en Tilbøjelighed til at briste.
a. Kastning ved Ophedning af Staal, som er ^usymmetrisk
fortættet ved foregaaende Smedning, vedkommer strengt taget ikke