Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
JLl h or zinkt ting („Galvanisering“) af J ernplader skeer ved Ned- dypning først i Zinkklorid odi, saa i et Zinkbad, ubetinget helst, men ikke altid, smeltet i et Jernkar, som paa Siderne er beskyttet med Leer, paa Bunden med et Lag Bly. Ovenpaa Zinken Salmiak, Zinkklorid odi. De forzinkede Plader klares i meget fortyndet Svovlsyre. Jerntraad trækkes hurtig gjennem et lignende Zinkbad. S maa tin g behandles samlede i et Zinkbad, men befries siden fra den overflødige Zink i en Flammeovn. Zinken i Badet bliver efterhaanden altfor jernholdig og tykflydende; den bruges da til Zinkpulver, hvorom siden. Jern kan paa en lignende Maade forkobres og formessinges. 2. Bedækning med Amalgam forudsætter, at Hinden kan amalgameres, ligeledes at Grundmetallet kan amalgameres, da Forbindelsen ellers ikke bliver fast*, dernæst “at Arbejdet kan taale den til Kvægsølvets Fordampning fornødne Varme, saavelsom endelig den store Bekostning til det dyre Kvægsølv. Plalrna amalgameres kun tilsyneladende; naar Kvægsølvet er fordampet, bliver det tilbage som et løst Pulver. Forgyldning med Kvægs øl y, tidligere af saa stor Betydning, er nu næsten fortrængt af den galvaniske Forgyldning. Kvægsølvforgyld- ningen kan foretages omtrent eens paa Bronce, Messing, Kobber, Sølv og paa forkobret Jern. Fiint Guld amalgameres i en ophedet Digel , Amalgamet udpresses gjennem Skind, udbredes paa det matætsede Stykke med en Messingtraads Kradsbørste og med Kvæg- vand (salpetersurt Kvægsølvforilte), der fælder Kvægsølv paa Stykket — dog ikke naar dette er Sølv. — Derpaa „afrøger'" man Stykket over Gløder og skyller det af. Afregningen er en Ophedning , der gaaer ud paa at fordampe Kvægsølvet og derfor let kan være farlig for Arbejderen. Forgyldningen farves ofte rød med Glødvox („Lueforgyld- ning“), hvori Vox, Vitriol, Bolus ofl. Det smeltes paa og bortbrændes over Gløder. Sjeldnere farves den grøn med Spangrønt. Forsølvning paa lignende Maade er aldeles forladt, fordi den er for kostbar; derimod bruges maaskee endnu undtagelsesviis en Cirød af udfældt Sølvpulver, Sublimat (Kvægsølvklorid) og noget Salt, der lægges paa Stykket, som ophedes og skylles („varm Forsølvning“). Denne Forsølvningsmaade slutter sig umiddelbart til en anden, senere omtalt varm Forsølvning uden Kvægsølv, og paa lignende Maade vil det siden vise sig, at forsølvning i dens mange Former spotter den af mig opstillede i alle andre Retninger saa korrekte og hensigts- mæssige Inddeling af Bedækningsarbejderne i 6 Arbejdsmaader.