Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A, 5. c. 150 T. 3. Selvstændig Udfældning forudsætter, at Hinden er mere elektrokemisk negativ end Grundmetallet, og kan ikkun give meget tynde og idethele temmelig løse Hinder, fordi de ved fortsat Udfældning undergraves. Ved alle disse Arbejder vil Benyttelse af en ret tynd Oplosning saavelsom en Tilsætning af Sjpiritus til Opløsningen forhale Udfældningen og derved tillige styrke og befæste det udfældte Lag. Jern og Stani forgylde» let ved Neddypning i en nogenlunde neutral Opløsning af Klorguld i Nafta. Man ryster en taalelig neutral Guldopløsning med Nafta, saa vil Naftaen optage Klorguldet, og der- under vil samle sig et farveløst Lag af fortyndet Syre. Dette Arbejde kaldes „vaad Forgyldning“. Varm Forsølvning kan, som allerede nævnt, ogsaa udføres med eller uden Sublimat med Blandinger, der indeholde udfældet Klorsølv, udrevet i forskjellige Salte. Kold Forsølvning. Messing o. ti. faaer ofte en smuk, men ikke varig Forsølvning ved Indgnidning med en Grød af Klorsølv, Kridt og nogle især sure Salte. Blandingen opbevares tør og paaføres ved Hjælp af Fingrene eller en Klud med lidt salt Vand. Forsølvningen forskjønnes tilsidst ved Overgnidning med lidt Viinstenspulver. Vaad Forkobnng. En renset Smedejerns Plade b es tryges med en Opløsning af Tinsalt (Tinklorid) i „fortyndet Saltsyre og strax efter ved en ren Pensel med Kobberilteammoniak af 1 blaa Vitriol. 16 Vand og tilstrækkelig Ammoniak. Der dannes da strax et godt fast- siddende Kobberlag. Vaad Forkobring bruges ogsaa undertiden paa Støbejern, f. Ex. paa Konstsager og kaldes da Broncering. Det er ikke*Tiit)øjiIigt til at sidde fast, roen lykkes dog altid saaledes : Stykket bejses, skylles og bringes endnu vaadt i et neutralt Bad af Klorkobber i fortyndet Spiritus og bliver liggende deri nogle Timer. Uden at berøre Kobberet med Fingrene skyller man Stykket , borster det med Sodaopløsning , Saltsyre, atter Soda, Saltsyre og endelig rent Vand. 4, Galvanisk Bedækning foretages med Strømmen fra et galvanisk Batteri. saaledes afpasset efter Udfældningsarealet, Opløsningens Styrke og Temperatur, Polernes Afstand, Opløsningens Villighed til at slippe Metallet — Guldopløsning skal saaledes have den svageste Strøm, — at Udfældningen endelig ikke er for hurtig - ellers bliver Udfældningen ikke fast — og dog ikke heller altfor langsom — ellers gaaer det for langsomt. — Laget befæstes med et Polerestaal eller idetmindste ved Gnidning med et