Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A, 5. c.
150
T.
3. Selvstændig Udfældning
forudsætter, at Hinden er mere elektrokemisk negativ end Grundmetallet,
og kan ikkun give meget tynde og idethele temmelig løse Hinder,
fordi de ved fortsat Udfældning undergraves. Ved alle disse Arbejder
vil Benyttelse af en ret tynd Oplosning saavelsom en Tilsætning af
Sjpiritus til Opløsningen forhale Udfældningen og derved tillige
styrke og befæste det udfældte Lag.
Jern og Stani forgylde» let ved Neddypning i en nogenlunde
neutral Opløsning af Klorguld i Nafta. Man ryster en taalelig neutral
Guldopløsning med Nafta, saa vil Naftaen optage Klorguldet, og der-
under vil samle sig et farveløst Lag af fortyndet Syre. Dette Arbejde
kaldes „vaad Forgyldning“.
Varm Forsølvning kan, som allerede nævnt, ogsaa udføres med
eller uden Sublimat med Blandinger, der indeholde udfældet Klorsølv,
udrevet i forskjellige Salte.
Kold Forsølvning. Messing o. ti. faaer ofte en smuk, men ikke
varig Forsølvning ved Indgnidning med en Grød af Klorsølv, Kridt
og nogle især sure Salte. Blandingen opbevares tør og paaføres ved
Hjælp af Fingrene eller en Klud med lidt salt Vand. Forsølvningen
forskjønnes tilsidst ved Overgnidning med lidt Viinstenspulver.
Vaad Forkobnng. En renset Smedejerns Plade b es tryges med
en Opløsning af Tinsalt (Tinklorid) i „fortyndet Saltsyre og strax efter
ved en ren Pensel med Kobberilteammoniak af 1 blaa Vitriol. 16
Vand og tilstrækkelig Ammoniak. Der dannes da strax et godt fast-
siddende Kobberlag. Vaad Forkobring bruges ogsaa undertiden paa
Støbejern, f. Ex. paa Konstsager og kaldes da Broncering. Det er
ikke*Tiit)øjiIigt til at sidde fast, roen lykkes dog altid saaledes : Stykket
bejses, skylles og bringes endnu vaadt i et neutralt Bad af Klorkobber
i fortyndet Spiritus og bliver liggende deri nogle Timer. Uden at
berøre Kobberet med Fingrene skyller man Stykket , borster det med
Sodaopløsning , Saltsyre, atter Soda, Saltsyre og endelig rent Vand.
4, Galvanisk Bedækning
foretages med Strømmen fra et galvanisk Batteri. saaledes afpasset
efter Udfældningsarealet, Opløsningens Styrke og Temperatur, Polernes
Afstand, Opløsningens Villighed til at slippe Metallet — Guldopløsning
skal saaledes have den svageste Strøm, — at Udfældningen endelig
ikke er for hurtig - ellers bliver Udfældningen ikke fast — og dog
ikke heller altfor langsom — ellers gaaer det for langsomt. — Laget
befæstes med et Polerestaal eller idetmindste ved Gnidning med et