Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oliefarve af samme Nuance som Pulveret; uaar den næsten er tør,
indgnider man Broncepulveret med Bomuld.
6. Bedækning med Blade.
Plettering i streng Forstand (plate) hører herhen, skjøndt den
egenlig udføres med Folie, ikke med Blade. En s/,1 Tomme tyk
Plade af flint, biodi Kobber ætses med salpetersur Sølvopløsning,
belægges med en ganske lidt større Plade af flint Sølv. hvis Bande
ombøjes; den har V40 til Vi o af Kobberpladens Tykkelse; Pladerne
forbindes ved at gnides i ophedet Tilstand med et stort Polerestaal
og derpaa at valses ; for en pletteret Kobberstang til itægte Sølvtraad
foretrækker man dog en Trækning. Af den saaledes pletterede Plade
forfærdiger man allehaande Sager ved Drivning, Optrykning ofl.; men
denne ægte Sølvplet er nu fortrængt af galvanisk Forsølvning.
Guldplettening, hvortil Kobberet ætses med Guldklorid, bruges
næsten ikke. Plalinpleltering, hvortil der ætses med Platinklorid,
næsten ikke heller, endskjøndt det er den eneste Platinering,' som
kan modstaae stærke Syrer.
Bladguld (og Bladsølv) heftes paa Staal, f. Ex. Yaaben, hvis
Overflade er ætset mat eller kradset ru, ved Polerestaal i blaa Anløb-
.-„i»KililliWirtirtvftirtTrrY HAM*
mngsvarme. Guld lægges paa i ikke ret mange Lag med 1 2 Blade
Fabrikguld ad Gangen, Sølv lægges rigeligere paa. Ofte bruger
man et Klæbemiddel, og det er vistnok mest praktisk. Kavfernis
binder stærkest; naar den er næsten tør, trykker man Guldbladene
paa med Bomuld; ved Ophedning næsten til Anløbsvarme fuldender
man Befæstningen.
ti. Ætsning, Broncering odi.
Ætsn i ny af poleret Guld, Staal, sjeldnere andre Metaller —
Plader til Aftrykning vedkomme os ikke her — anvendes for at
frembringe Tegninger paa Overfladen, j Enten bedækker man Maden
med en Dækgrund („Ætsegrund“) af Vox, Harpix odi. og ridse
Figurene gjennem den ind til Metallet Jyiiller man tegner Figurene med
en tyk Opløsning af saadan Dækgrund i Terpentinolie („Høj ætsning“).
Derpaa ætser man enten med fortyntede Syrer eller med en Opløsning
af et mere negativt Metal. Syrerne blandes undertiden med Spiritus,
Ætherarter odi. I Damascenerstaal og Metalmoiré fremkaldes Figurerne
ved lignende Ætsning.
Afbrænding af Støbegods af Messing eller Tombak, tor at give
dem en smuk Farve, skeer først langsomt i en svag „Forbejsg“, derpaa
t