Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Oliefarve af samme Nuance som Pulveret; uaar den næsten er tør, indgnider man Broncepulveret med Bomuld. 6. Bedækning med Blade. Plettering i streng Forstand (plate) hører herhen, skjøndt den egenlig udføres med Folie, ikke med Blade. En s/,1 Tomme tyk Plade af flint, biodi Kobber ætses med salpetersur Sølvopløsning, belægges med en ganske lidt større Plade af flint Sølv. hvis Bande ombøjes; den har V40 til Vi o af Kobberpladens Tykkelse; Pladerne forbindes ved at gnides i ophedet Tilstand med et stort Polerestaal og derpaa at valses ; for en pletteret Kobberstang til itægte Sølvtraad foretrækker man dog en Trækning. Af den saaledes pletterede Plade forfærdiger man allehaande Sager ved Drivning, Optrykning ofl.; men denne ægte Sølvplet er nu fortrængt af galvanisk Forsølvning. Guldplettening, hvortil Kobberet ætses med Guldklorid, bruges næsten ikke. Plalinpleltering, hvortil der ætses med Platinklorid, næsten ikke heller, endskjøndt det er den eneste Platinering,' som kan modstaae stærke Syrer. Bladguld (og Bladsølv) heftes paa Staal, f. Ex. Yaaben, hvis Overflade er ætset mat eller kradset ru, ved Polerestaal i blaa Anløb- .-„i»KililliWirtirtvftirtTrrY HAM* mngsvarme. Guld lægges paa i ikke ret mange Lag med 1 2 Blade Fabrikguld ad Gangen, Sølv lægges rigeligere paa. Ofte bruger man et Klæbemiddel, og det er vistnok mest praktisk. Kavfernis binder stærkest; naar den er næsten tør, trykker man Guldbladene paa med Bomuld; ved Ophedning næsten til Anløbsvarme fuldender man Befæstningen. ti. Ætsning, Broncering odi. Ætsn i ny af poleret Guld, Staal, sjeldnere andre Metaller — Plader til Aftrykning vedkomme os ikke her — anvendes for at frembringe Tegninger paa Overfladen, j Enten bedækker man Maden med en Dækgrund („Ætsegrund“) af Vox, Harpix odi. og ridse Figurene gjennem den ind til Metallet Jyiiller man tegner Figurene med en tyk Opløsning af saadan Dækgrund i Terpentinolie („Høj ætsning“). Derpaa ætser man enten med fortyntede Syrer eller med en Opløsning af et mere negativt Metal. Syrerne blandes undertiden med Spiritus, Ætherarter odi. I Damascenerstaal og Metalmoiré fremkaldes Figurerne ved lignende Ætsning. Afbrænding af Støbegods af Messing eller Tombak, tor at give dem en smuk Farve, skeer først langsomt i en svag „Forbejsg“, derpaa t