Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 5. d. 154 I. dyppes de hede i eu stærk „Hurtigbejse“. Bej semes Sammensætning og adskillige Omstændigheder have Indflydelse paa Farven. Hvid-kogning af Sølv bestaaer i gjentagne Glødninger og Bejs- ninger i sure Yædsker, der opløse Kobberiltet. Det hvidkogte Sølv. der er mat og graalig skjoldet, bliver enten poleret ved Nedtrykning eller „matkogt“ ved at glødes svagt bedækket af en Grød med Potaske og lidt Vand og derpaa skylles. Farvning af Guld ved Kogning af lidt Vand ug Salte, der kunne danne Kongevand — et Klorid, et surt svovlsurt Salt og et salpetersurt Salt, altsaa Kogsalt, Alun og Salpeter — men tillige maa indeholde Guld opløst, bestaaer dels i en Fjernelse af det uædle Metal i Lege- ringen (Kobber), dels i en Udfældning at rent Guld paa Overfladen. Mattering af Amalgamforgyldning er noget Lignende, kuu lægges Grøden paa Forgyldningen og ophedes dermed samt svales i „Mattere- tønden“, hvori altid vil findes lidt. Guld, Nu foretrækker man gjerne at udfælde lidt flint Guld paa det legerede. Broncering (bedre Patinering) af Kobber er Belægning med et Lag Kobberilte. Overfladen kommer ikke til at see godt ud, med mindre lien forud er godt poleret, og skal Laget sidde fast, saa maa det trykkes stærkt. Kogekar belægges med Kolkotar og Yand, der indtørres paa dem ; derefter overhamres de med blanke Hammere. Kobbermedailler („Broncemedailler“) koges i en tynd Opløsning af Spangrønt og Salmiak med lidt Edike. Derefter præges Laget fast. Pati na paa Broncestatuer (kulsurt Kobbertveilte) dannes af Regn eller Jordens Fugtighed overordenlig smuk. og fast i Aarhundredernes Løb,. Man kan dog væsenlig fremskynde og forskjonne Patinen ved at vaske Overfladen, og derpaa indgnide den med lidt Olie eller Fedt, som næsten ganske tørres bort igjen, især ved at gjentage denne Operation f. Ex. engang om Maaneden. Man kan hurtig danne et Surrogat for den ædle Patina ved fortsat Indvirkning i Fugtighed af Opløsninger omtrent af samme Art, som den, der bruges til Broncering af Medailler. En ikke videre smuk Patina faaes med Svovlkobber, enten dannet ved Stykkets Henstillen i svag Svovl- brinteatmosfære, udstødt af en Svovlleveropløsning, eller ved at lade en Grød af Kolkotar, Svovlblomster og Vand indtørre paa Stykket. Brunering gaaer ud paa at beskytte Jern (f. Ex. Geværløb, Pallaskskeder) mod Gravrust ved et fastsiddende Lag Jerndobbeltilte. Oftest bruges under Kradsning med Jernkradsbørste en utrolig kompliceret Jernopløsning af højst forunderlig Sammensætning, og hvis Virkning vanskelig kan forfølges. En nyere Maade er at koge