Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 6. g—h. 230 IL tidligere af Træ nu af en huul støbt Blyfod, fæstes ved Faststøbning eller ved Lodning. Afkladskning {Klichering) er en Afprægning i halvsmeltet Metal ; den forudsætter en grødagtig Tilstand, der neppe kan findes uden ved Legeringer, der ved Størkningen dele sig, saa Noget er stoiknet, medens Resten endnu er flydende: Skriftbly, letsmeltelig Legering af 1 Tin, 1 Bly, 2 Vismut. Til Matricen kan man bruge Metaller, selv Bly, som ere iltede paa Overfladen, røgede eller stregue med Bolus osv. ; dernæst Gibs, Lak, Svovl o. fl. Metallet smeltes og hældes op i en olieret Papirsæske', Arbejdet lykkes bedst, naar Æsken staaer paa en Jernflade, saa Afkølingen gaaer nedenfra. Netop i det rettte Øjeblik slaaes Matricen ned med et rask Slag. Den kan sidde paa en Rem eller falde i en egen Afkladskemaskine, idet man smækker Døren i til et Skab, hvori Matricen staaer. En sikkrere Arbejdsmaade, der egenlig ikke er Afkladskning, skjøndt den kaldes saa, kan bruges, naar man har en Metalmatrice. Denne befæstes med Præget nedad som Laag paa en Jernform’, en tung Jernstang, som passer i en firkantet Beholder for det flydende Bly, falder ned og driver Blyet igjennem en vandret, vid Aabning ind i denne Form. En \ellykket Afkladskning er meget tro og skarp, men naar ikke den sidstnævnte Maade bruges, mislykkes den meget ofte, saa man kan nødes til mange Gjentagelser. Jo større Matricen er, desto vanskeligere lykkes den, desto mindre kan den konkurrere med Stereotypering, Støbning eller Galvanoplastik. li. Forfærdigelse af Tandhjul. Talen er her kun om Tandhjul af Metal. De udføres af Støbejern eller Messing, undtagelsesviis Nysølv eller Bronce. Af Staal gjøres Drev til Uhre- Smaa Jernhjul kunne støbes i Jernformer og blive meget smukke, glatte og haarde, men altfor skøre og bruges derfor næsteu ikke. De store støbes altid, de smaa næsten altid i Sand- former efter omhyggelig udførte Modeller, Tænderne f. Ex. af lange afhøvlede Lister, der deles og stiftes fast. Det tjener til stor Sikkerhed at holde paa Sandet med en stor Krands af Zinkplade med indvendige Tænder, svarende til Mellemrummene. Om man overhovedet skal støbe eller skære Tænderne, er et kompliceret Spørgsmaal, der af Økonomi plejer at afgjøres for Støbning. Ved Efterskæring har man mindre Metal at tage bort end ved Skæring ud af fuld Rand, men plages mere af Støbeskallen; i det højeste ved meget store Tænder kan Fordelen opveje den besværligere Støbning, endda vel kun ved