Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 6. h—C. 2. 236 II. et Par Glødninger og udskæres tilsidst lidt i Bunden. Disse Tænder blive baade meget regelmæssige og haarde at slide paa. Til Skæring af Tænder i smaa Hjul kan man benytte Drejebænken med simple Hjælperedskaber: enten saaledes at Hjulet er indspændt og Spindelskiven delt, eller saaledes at Spindelen fører Præsen og Pljulet sidder paa et bevægeligt Deleappai’at. Skrueskiver (Møtriker uden Ende) indskæres meget nær som andre Møtriker eller vælses idetmindste paa denne Maade. Man benytter dertil en Bolt med skærende Gænger, helst som en Originalbolt, af Tykkelse og Snit som den, der skal indgribe i Skiven, men af hærdet Staal eller indsat Jern. Den drejes langsom under et Tryk mod Skiven, der villig kan følge med. Dertil kan Drejebænken nemt bruges med et lille Hjælpeapparat, enten saaledes at Skiven er indspændt paa Spindelen, eller at Bolten er det. Skal der være fine Tænder, og disses Antal og Nøjagtighed er af underordnet Vigtighed, saa lader man det, der mangler eller er for meget, naar man kommer tilbage til Udgangspunktet, udjevne sig, ligesom ved Molettering med Krushjul. Fra Udgangspunktet og et Stykke frem blive derfor Tænderne lidt større eller mindre end Hesten; de øvrige blive altid lidt for smaa, fordi der dog er nogen Modstand mod Drejningen, og man desuden begynder alleryderst, hvor Radius er lidt for stor. Under andre Omstændigheder indskærer man Tænderne forud hældende; de finere mærkes for; jo grovere de ere, desto fuldstændigere skæres de ud. G. 2. Hornagtige Legemer. Oxehorn naae paa de ufoïædlede Racer ofte en forbausende Størrelse. De ere gjerne dobbeltkrummede og hule i den tykkere Ende med meget forskjellige Dimensioner, navnlig Tykkelse i Godset og Længde af „Kærnen“, den kompakte Del, som er det bedste Materiale og det reeleste Stykke. Den nederste Del, som er tyndest og bredest, bruges til Kamme og andre flade Ting ; af Stykket ovenfor gjøres undertiden Pølsehorn odi. Den vigtigste Anvendelse af Kærnen og det Solideste af det Hule er til Pibespidser. Man deler det med Svejfsav saaledes, at Kærnen skaanes. Hornet maa i Reglen rettes ud i Varme. Til Pibespidser bruges Talg eller Olie paa Hornet, Hammeild, Bøjning paa fri Haand i en Skruestik og Afkøling med Vand. Ellers anvendes mest Presning mellem hede Plader eller Former af Støbejern, Messing eller Bronce, indtil Hornet er koldt. Til det groveste Arbejde bruges en „Studsrasp“ (det er Stoszrasp) af uhærdet Staal med filede Tænder, som var det en grov Fiil med